Annonce
Udland

Juncker advarer højrepopulister mod at stemme på kaos

Scott Heppell/Reuters
I dag indledes valget til EU-Parlamentet i Holland og Storbritannien, og kommissionsformanden har en advarsel.

Går man med en "højreekstrem" stemme i maven, bør man ifølge formanden for EU-Kommissionen tænke sig om en ekstra gang.

Specielt når man står i stemmeboksen til EU-valget, der indledes torsdag i Storbritannien og Holland. I Danmark stemmes søndag.

- Den person, som stemmer på det ekstreme højre, bør spørge sig selv: Hvad betyder det, hvis jeg stemmer, som jeg gør nu? Så vil han nemt forstå, at det vil betyde kaos, siger Jean-Claude Juncker i et interview med Ritzau.

Den Europæiske Union er mere end et kompromis. Det er en stribe overbevisninger, man deler, mener EU-chefen.

- Alle mod alle. Vi har oplevet århundreder, hvor lande har bekriget hinanden. Hvis alle siger: Mit land er mit land, min mening er min mening, mine idéer er de eneste rigtige, så ender det i totalt kaos, siger han.

I Storbritannien står Brexit Party med den erfarne EU-modstander Nigel Farage i spidsen til at blive det markant største parti med rundt regnet hver tredje stemme.

Farage kæmper for at få skilsmissen med EU gennemført, som et britisk flertal stemte for ved en folkeafstemning i 2016.

Andre steder i Europa er EU-kritikerne gået sammen.

Den italienske indenrigsminister, Matteo Salvini, og den franske nationalist Marine Le Pen fra National Samling har et erklæret mål om at bekæmpe EU indefra. Det har Dansk Folkeparti tilsluttet sig.

De seneste målinger viser ikke umiddelbart en ny jordskredssejr til de EU-kritiske kræfter, som allerede i 2014 blev solidt repræsenteret i EU-Parlamentet.

- Det er svært at kæmpe imod de forenklinger, som populister og tåbelige ekstreme nationalister fører i europæiske og nationale debatter.

- Den eneste måde, man kan bekæmpe populisme, er at sige præcis det modsatte af, hvad de siger, når det er sandt. Og det er det meget ofte, siger Juncker.

Formanden for EU-Kommissionen, som er blevet stemplet "føderalist" af kritikere, er ikke modstander af nationernes selvbestemmelse og særpræg.

- Jeg har intet imod patriotisme. Jeg har aldrig, siden jeg var 16 år, troet på, at konceptet om Europas forenede stater var det bedste.

- For folk bryder sig ikke om det. Svenskerne gør ikke. Danskerne gør ikke. Selv luxembourgerne vil ikke have det sådan.

Vinder skeptikerne i EU yderligere terræn, kan det "lamme beslutningsprocessen", vurderer tænketanken European Council on Foreign Relations i en rapport.

På europæisk plan viser de seneste målinger markant tilbagegang for parlamentets to største grupper, konservative EPP og den socialdemokratiske S & D.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce