Annonce
Varde

Juristen Isse fik sin skæbne beseglet i Mariehaven: Mødet med Gabriel blev til kærlighed og singleplade

Gabriel Uth Nielsen og Isse Sandorf Jacobsen udgiver nu sammen en single. Gabriel er Ansager-dreng og produktionsleder i Mariehaven. PR-Foto
Hun gav en koncert i Ansager i 2018. Det ændrede både hendes og én af de lokale Ansager-borgeres liv.
Annonce

Ansager/Gjern: Det var Mariehavens Helge Engelbrecht, der blev indirekte årsag til, at Isse Sandorf Jacobsen på 26 år fik sin skæbne beseglet. Hun havde vundet en konkurrence på DK 4, Danskpop Talent 2017 - ikke at forveksle med dansktoppen - og på den baggrund fik hun et tilbud om at komme og synge i Mariehaven samme år.

I Mariehaven er Gabriel Uth Nielsen på 31 år ansat som produktionsleder. Han er fra Ansager, og han var derfor på arbejde under koncerten i 2018. Det møde førte til, at Isse og Gabriel nu er et par.

Isse Sandorf Jacobsen stammer fra Gjern ved Silkeborg, og nu har parret købt et ældre hus ved netop Gjern. Men det ikke det eneste, der kom ud af mødet i Ansager. For Isse Sandorf Jacobsen er også klar med en single, som hun udgiver i samarbejde med Gabriel. Isse er sanger, og Gabriel er producer og spiller guitar. Singlen hedder Bedre Dage og udgives den 26. juni.

- Da min bedstemor døde i februar, skrev jeg en sang til hendes begravelse. Det var meget vigtigt for mig, at sangen ikke var trist, men at den derimod bragte håb og tanker om bedre tider med sig.

- Sangen er produceret i en pop/reggae-stil med en masse elektrisk guitar, som leder tankerne hen mod sommer og gode tider. Inspirationen kommer fra musikken fra 80'erne og 90'erne. Jeg gør et forsøg på at være et nutidigt bud på den type musik, oplyser Isse Sandorf Jacobsen.

Bedstemoren døde på plejehjem  - i øvrigt i Sønder Omme.

Annonce

Hun arbejder som selvstændig jurist

Isse Sandorf Jacobsen er til daglig selvstændig jurist og arbejder blandt andet med skøder, testamenter og lignende. Garbriel Uth Nielsen er ramt af coronarestriktionerne - han skulle have afviklet koncerter med Malurt i denne sommer.

Isse lægger ikke skjul på, at det er musikken, der har førsteprioritet i  tilværelsen, og hun og Gabriel Uth Nielsen håber på spilletid på både P4 og P5, så Bedre Dage kan føre noget større med sig til sig. Trods Isses unge alder er hendes musik ikke egnet til P3.

Tilknytningen til Mariehaven har Isse bevaret. Hun tager med, når Gabriel skal til Ansager for at afvikle koncerter. Men det skal han altså heller ikke i år, så der har været god til at renovere det nyindkøbte ældre hus i Gjern.

Isse Sandorf Jacobsen har skrevet og komponeret Bedre Dage. Her coveret.

Grandprixlegenden Søren Bundgaard er med

  • Det er en lidt speciel måde, at singlen Bedre Dage er indspillet på.
  • På grund af corona har musikerne opholdt sig forskellige steder og spillet instrumenterne og så sendt lydfilerne, der er sat sammen.
  • Det er i øvrigt grandpixlegenden Søren Bundgaard, der har mixet og mastered - også på coronasikker atstand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Giv borgerne klar besked, Engelbrecht

Sydjylland

Transportminister ser kun én mulig linjeføring for Hærvejsmotorvejen: - Men jeg er klar til at droppe alle seks

Regionalt For abonnenter

70 procent af omsætningen er væk: Selvstændig i særdeles hårdt ramt branche aner lys forude

Annonce