Annonce
Danmark

Jurister vil have Grundloven til at omfatte klima og miljø

Der skal stå noget om klima og miljø i den danske grundlov, mener jurister og lægger op til grundlovsændring.

Selv om kampen for et bæredygtigt klima og miljø er et vigtigt emne i samfundet, står der intet om det i Grundloven.

Men det er på tide, at det bliver skrevet ind. Sådan lyder budskabet til landets politikere fra en lang række juridiske eksperter, skriver Berlingske.

Konklusionen fremgår af en undersøgelse fra Djøfs jurapanel, der består af 51 personer såsom professorer fra universiteter, dommere, advokater og juridiske eksperter fra interesseorganisationer.

44 af dem har forholdt sig til et spørgsmål om, hvorvidt vores øverste juridiske dokument - Grundloven - er utidssvarende, når det kommer til beskyttelse af miljø, natur og klima.

Det mener 25 af dem, svarende til 57 procent. Ni, svarende til 20 procent, mente, at den var tidssvarende. Ni svarede "hverken/eller", mens en svarede "ved ikke/ønsker ikke at svare".

Jens Elo Rytter, som er professor i forfatningsret og formand for Djøfs jurapanel, mener, at det vil gøre en forskel at få føjet klima og miljø til Grundloven.

- Min egen opfattelse er, at det er et af de mest brændende, fundamentale spørgsmål for vores generation og i dette århundrede, og det ville være nyttigt at indføje i Grundloven.

- Jeg mener, det kan have en signalværdi, at man får et politisk retningspunkt og en retspolitisk forpligtelse på det grønne. Vi har også set, at man kan bruge det som en platform til at føre retssager på, siger han i et skriftligt svar.

Norge, Sverige og Finland har allerede tilføjet bestemmelser om klima og miljø til deres grundlov.

Det har ifølge Jens Elo Rytter ført til et "paradigmeskift, hvor man tager hensyn til generationer, der kommer efter dem, der stemmer nu".

Derfor bør Danmark også følge efter og føje det til Grundloven, understreger han.

Den danske grundlov stammer fra 1849. Den blev senest revideret for 70 år siden.

En ændring af Grundloven kræver, at Folketinget først vedtager forslaget til den nye grundlov.

Derefter skal der afholdes en folkeafstemning. Her skal et flertal stemme ja til den nye grundlov. Men kun hvis flertallet udgør mindst 40 procent af alle stemmeberettigede i landet, kan det vedtages.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Billund

Efter måneder med utrøstelig datter opgav Maja at få hjælp i Danmark: - Det føltes ulovligt at tage til udlandet

Kolding For abonnenter

17-årige Seval står overfor et stort valg: Drømmer om det danske landshold, men har fået tilbud fra den tyrkiske landstræner

Aabenraa

Jebsen-arvinger holder hånden under passion: Nyt naturcenter består

Kultur For abonnenter

Sommerserie: Knud Erik Langhoff vender altid tilbage til Alsace - og nyder gerne vin derfra til sommermaden

Sydjylland For abonnenter

Lille Heidi forsvandt i den blå luft - stedfaderen blev senere fængslet for børnemishandling

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Erhverv

Dansk Energi: Tak til de ordentlige virksomheder og virksomhedsledere

EfB

Mads Larsen glæder sig over klar strategi og central rolle på holdet: Ny EfB-anfører er i sit livs form

Sport

Mens du sov: Få nattens danske OL-højdepunkter her

Kolding

Beruset mand anholdt: Kørte i den gale retning på motorvejen

Varde For abonnenter

Hun søgte aktiv dødshjælp, før en kostomlægning befriede hende fra et liv i smerter

Aabenraa

Har været forsvundet siden lørdag eftermiddag: Politiet beder borgere om hjælp med at finde savnet 68-årig kvinde

Annonce