Annonce
Sydjylland

Justitsminister skal forsvare uklare GDPR-regler efter alvorlige misforståelser

Eva Kjer Hansen (V) kalder nu justitsminister Nick Hækkerup (S) i samråd. Her skal han svare på, hvad han har tænkt sig at gøre ved de uklare GDPR-regler, som i flere tilfælde er blevet misforstået. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Eva Kjer Hansen (V) kræver nu, at justitsminister Nick Hækkerup (S) svarer på, hvordan han vil rydde forvirringen om uklare GDPR-regler af vejen. Det sker efter det er kommet frem, at reglerne har ført flere misforståelser med sig hos både foreninger og kommuner.

Politik: Venstres Eva Kjer Hansen kalder nu justitsminister Nick Hækkerup (S) i samråd. Her skal ministeren redegøre for, hvad der er op og ned i de GDPR-regler, som V-profilen oplever som alt for uklare.

Tidligere på ugen kunne JydskeVestkysten fortælle, at persondatareglerne har ført en række misforståelser med sig.

Både kommuner og små foreninger har taget forbehold, som de ifølge Datatilsynet ikke nødvendigvis behøvede. Det viser et svar, som Eva Kjer Hansen mandag fik fra justitsministeren.

- Det er godt, det er kommet frem, at der sker misforståelser, men hvordan får man så ryddet den tvivl af vejen?, siger Eva Kjer Hansen.

Annonce

Urimelig tvivl

I alle otte svar udtaler Datatilsynet, at der tages forbehold for en konkret vurdering i den enkelte sag, ligesom det også nævnes, at reglerne er præget af en høj grad af fleksibilitet. Den slags formuleringer mener Eva Kjer Hansen lægger op til endnu mere usikkerhed blandt de omfattede.

- Hvordan søren skal medarbejdere og borgere så kunne vide, om det, de gør, er rigtigt eller ej? Det er simpelthen ikke rimeligt, at man som myndighed stiller folk i den situation, hvor de ikke aner, om de er købt eller solgt.

Konkret henviser hun til et eksempel i svarene, hvor det ifølge Datatilsynet er i orden at sende sms'er med personfølsomme oplysninger, mens det i et andet eksempel ikke er.

JydskeVestkysten har gentagne gange forsøgt at få en kommentar fra Nick Hækkerup. Det har Justitsministeriet dog afvist med begrundelsen, at det ikke har været muligt for ministeren, eller at han ikke har haft tid.

I det skriftlige svar til Eva Kjer Hansen anerkender ministeren ellers, at reglerne kan føre uhensigtsmæssige resultater med sig.

- Det er fint, at han har den erkendelse, men det, jeg savner, er, hvad han vil gøre ved det. Det slipper han ikke for at forholde sig, siger V-politikeren.

Bagatelgrænse

Eva Kjer Hansen vil samtidig bruge samrådet til at få ministeren til at forholde sig til, hvilke bødestørrelser der gør sig gældende, når der trædes ved siden af GDPR-reglerne.

Datatilsynet har tidligere til avisen udtalt, at muligheden for at udstede væsentlige større bøder end førhen kan være en af grundene til, at reglerne overfortolkes.

- Jeg tror, det er rigtigt, som Datatilsynet siger, at mange er hunderæd for at blive ramt af en kæmpe bøde, så ministeren må forholde sig til, hvad det er for nogle bødestørrelser, vi taler om, og om han er indstillet på at indføre en bagatelgrænse. Det ville være godt for de små foreninger, siger Eva Kjer Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Esbjerg

Narkoman filmede sadistisk vold og voldtægt: Da han blev afsløret, forsøgte han at hænge sig, men endte som dybt hjerneskadet

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce