Annonce
Danmark

Justitsminister: Teledatasag ryster tilliden til retssystemet

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Efter nye og alvorlige fejl har rigsadvokaten midlertidigt stoppet brug af teledata som bevis i straffesager.

Justitsministeriet har modtaget nye oplysninger fra Rigspolitiet om, at der er fundet flere alvorlige fejl i de teledata, der bliver brugt i straffesager.

På baggrund af fundet af de nye fejl har Rigsadvokaten midlertidigt stoppet brugen af teledata som bevis i straffesager. Det skal indtil videre gælde i to måneder.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) bakker op om Rigsadvokatens beslutning.

- Teledatasagen ryster tilliden til vores retssystem, og gang på gang kommer der nye oplysninger frem, siger justitsminister Nick Hækkerup.

- Hvis man skal sige det kort, så er vi gået fra en situation, hvor man tidligere har oplyst, at der manglede teledata, til at Rigspolitiet nu oplyser, at der kan være fejl i rådata fra teledata - altså selve kilden til teledata.

I et brev til Folketingets Retsudvalg lyder det fra Justitsministeriet, at Rigspolitiet i slutningen af sidste uge har oplyst om, at der i forbindelse med politiets sagsgennemgang også er fundet fejl i de geografiske koordinater for telemasters placering.

Det betyder, at der kan være fejl i de telemasters placering, som er anvendt til at sandsynliggøre en telefons position.

Søndag oplyser Rigspolitiet så, at man har fundet flere forskellige konkrete fejl i den rådata, som politiet modtager fra teleselskaberne vedrørende teleoplysninger.

Ifølge ministeren er fejlene meget komplekse, men det kan betyde, at en telefon ifølge politiets oplysninger har været placeret et bestemt sted, mens den i virkeligheden har været et andet sted.

- Det er jo helt forfærdeligt, og derfor bliver teledata ikke anvendt de næste to måneder i retssager, siger Nick Hækkerup.

-Det, som jeg kan gøre, er at sikre, at vi kan komme til bunds i det her, at vi stopper anvendelsen i retssagerne, og at undersøgelserne af tidligere sager fortsætter, så vi får ryddet op på en måde, så vi fortsat kan have tillid til vores retsvæsen, siger ministeren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce