Annonce
Debat

JV bringer ikke længere "Det sker i dag og i morgen"

Troels Gydum, ÆldreSagen i Grindsted, synes, at JydskeVestkysten bør bringe en liste med dagens og morgendagens aktiviteter ligesom tidligere. Arkivfoto: Chresten Bergh

Læserbrev: På given foranledning har lokalredaktør Benny Baagø meddelt ÆldreSagen i Grindsted, at han har besluttet, at JV fremover ikke bringer "den lille spalte i højre side", hvor læserne tidligere har kunnet orientere sig om, hvad dagen og morgendagen bød på af arrangementer, aktiviteter og tilbud i deres lokalområde - verdslige som kirkelige.

JV er - ifølge Benny Baagø - i gang med en proces, hvor man - baseret på interne data - ønsker at lægge linjen om, så man vil bruge så megen spalteplads som muligt på dét, læserne giver udtryk for, at de interesserer sig for, og spare spalteplads på det, der ikke læses helt så meget - for eksempel "Det sker i dag og i morgen".

I dagens avis - onsdag, den 21. juli 2021 - som i øvrigt i hver eneste dags avis - er der brugt fire hele sider til omtale af omkring 40 forskellige tv-kanaler.

Annonce

Har JV nogen fornemmelse af, om enkelte af disse muligvis kunne erstattes med spalteplads til noget mere lokalt vedkommende - som for eksempel "Det sker i dag og i morgen".

Benny Baagø tilbyder, at vi altid er velkommen til at kontakte JV, hvis vi har gang i noget spændende, eller kender til en person, som JV eventuelt kunne være interesseret i at skrive et portræt af.

Jamen er det ikke lige nøjagtig dét, oversigterne skulle give journalisterne anledning til at finde ud af? Informationer om, hvad der rører sig i og omkring lokalsamfundet - og efterfølgende opsøgende journalistik - baseret på journalisternes nysgerrighed og fornemmelse for, hvilke nyheder og informationer der blandt andet tjener læserne bedst ved at blive uddybet - også selv om læserne ikke selv har givet udtryk for det - måske ikke engang selv ved det.

Men det arbejde sparer vi jo naturligvis journalisterne for ved selv at komme med en rigtig god idé - eller en hjemmelavet pressemeddelelse.

Afslutningsvis udtrykker lokalredaktøren glæde for tidligere at have bragt omtalen af arrangementerne - og håber, at vi finder andre kanaler til at komme ud med budskabet om, hvad der foregår. Det bliver ikke nemt - alt taget i betragtning - når samtlige lokale medier har fælles redaktion fra Jernbanegade i Grindsted.

Men der er naturligvis Facebook, YouTube, Instagram, Snapchat, Linkedin, Twitter, Pinterest og TikTok - og så behøver vi jo ikke at abonnere på JydskeVestkysten.


Der er naturligvis Facebook, YouTube, Instagram, Snapchat, Linkedin, Twitter, Pinterest og TikTok - og så behøver vi jo ikke at abonnere på JydskeVestkysten.


Svar fra lokalredaktør Benny Baagø:

Kvaliteten af lokalstoffet skal kun blive bedre. Det er min klare ambition. Derfor er det vigtigt, at journalisternes tid bliver brugt på netop opsøgende journalistik. Vi skal være skarpe på de vigtige nyheder, vi skal have lokalområdets bedste og mest gennemarbejdede historier om de mennesker, der bor her, og det skal være os, der bidrager med baggrund og forklarende artikler, der gør vores læsere klogere på, hvad der sker i lokalområdet.

Der skal netop være en grund til at bruge penge på at abonnere på det lokale dagblad - og vi skal kunne andet og mere end de sociale medier.

Derfor står jeg på mål for, at der er ting, der skal bruges mindre tid og spalteplads på, så vi kan opnå det. Jeg har valgt, at vi ikke genoptager "tid og sted" og gudstjenestelister, fordi vores data samtidig tyder på, at det bliver meget lidt læst.

Vi kan ikke være overalt, og vi kan ikke vide alt, hvad der foregår, så derfor modtager vi altid gode ideer. Det har aldrig betydet, at vi skal være mindre nysgerrige og opsøgende som journalister selv.

Man kan have forskellige holdninger til, om der fortsat skal være fire siders tv-oversigt i avisen hver dag, men det er en misforståelse, hvis man tror, at det giver anledning til mindre lokalstof.

Det er JydskeVestkysten Billund, Vejle Amts Folkeblad Billund, Ugeavisen Grindsted og Billund Ugeavis, der har fælles redaktioner i Grindsted og i Billund. Der er også lokale medier, som produceres af andre.

Annonce
Debat For abonnenter

Strejkende sygeplejersker har været vildt uheldige. Læs hvorfor

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Linda er en af de irriterende pårørende: Datter på 70 insisterer på at blive hørt om sin mors behandling

Kolding For abonnenter

17-årige Seval står overfor et stort valg: Drømmer om det danske landshold, men har fået tilbud fra den tyrkiske landstræner

EfB

Ny kvinde i lægestaben: EfB med nødberedskab på bænken

Vejen For abonnenter

Brian tabte 90 kilo: - Min kone siger, hun har fået en mand

Sydjylland For abonnenter

Lille Heidi forsvandt i den blå luft - stedfaderen blev senere fængslet for børnemishandling

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Debat For abonnenter

Kommentar: Selvfølgelig bliver Billund større - også med en motorvej

Aabenraa

Michael tog en maraton i Lillebælt: Svømmede fra Aabenraa til Assens på 14 timer

Danmark

Lørdagsbilister kan forvente trafikklumper og kødannelse

Sydjylland

Voldsom stigning i brug af ufaglærte: Her plejes flest ældre af ansatte uden uddannelse i Syd- og Sønderjylland

Sønderborg For abonnenter

Arthur lod håret gro efter at have haft kræft tæt på livet: Nu lader han de lange lokker falde

Kultur

Ventelisten til populær sauna vokser og vokser: - Jeg vil hellere end gerne åbne op

Annonce