Annonce
Kolding

JV Direkte: 12 ud af 13 partier klar til vælgermøde i Kolding

Biblioteket har tidligere lagt hus til store og velbesøgte valgmøder i samarbejde med JydskeVestkysten. Her er det fra det seneste kommunalvalg. Tirsdag 28. maj er der debat med de lokale kandidater til Folketinget. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Kolding: Er du som mange andre i tvivl om, hvor du skal sætte dit kryds til folketingsvalget 5. juni?

Så er der mulighed for at blive klogere, når JydskeVestkysten i samarbejde med Koldingbibliotekerne inviterer til vælgermøde.

Det traditionelle vælgermøde vil foregå på Kolding Bibliotek tirsdag 28. maj.

Samtlige partier med undtagelse af Stram Kurs har foreløbig sagt ja til komme og debattere og svare på spørgsmål.

Til vælgermødet vil du således kunne møde og stille spørgsmål til lokale folketingskandidater fra 12 ud af 13 opstillede partier.

De er:

  • Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet
  • Lotte Rod, Radikale Venstre
  • Knud Erik Langhoff, Det Konservative Folkeparti
  • Karina Lorentzen, Socialistisk Folkeparti
  • Steen Holm Iversen, Liberal Alliance
  • Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti
  • Eva Kjer Hansen, Venstre
  • Rasmus Vestergaard Madsen, Enhedslisten
  • Bjarne Aasø, Alternativet
  • Per B. Frostholm, Nye Borgerlige
  • Peter M. Pedersen, Partiet Klaus Riskær Pedersen
  • Jackie Damkjær Hansen, Kristendemokraterne

JydskeVestkystens lokalredaktør, Laust Tuxen Hedegaard, vil lede debatten.

Annonce

Tid og sted

Tid: 28. maj klokken 18.30-20.00

Sted: Biblioteket, Slotssøvejen 4, 6000 Kolding

Arrangementet er gratis og tilmelding ikke nødvendig.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce