Annonce
Sydjylland

Jv.dk vinder pris: Det er dejligt at blive anerkendt

Chefredaktør Mads Sandemann og forhenværende nyhedschef Claes Senger Holtzmann modtog prisen på JydskeVestkystens vegne. Privatfoto

Jv.dk fik sølv i kategorien Årets lokale/regionale medie, da Danske Medier torsdag uddelte Årets digitale priser.

Hæder: Den 1. februar 2017 satte JydskeVestkysten gang i en rivende udvikling på avisens nyhedssite jv.dk. Der blev blandt andet sat stort fokus på avisens her og nu-dækning af aktuelle begivenheder, på de digitale muligheder i form af video og interaktive kort og på præsentationen af den undersøgende journalistik.

Den digitale omstilling blev hædret af juryen, da Danske Medier torsdag uddelte Årets digitale priser i Pressens Hus i København.

På vegne af JydskeVestkysten modtog chefredaktør Mads Sandemann og forhenværende nyhedschef Claes Senger Holtzmann sølv i kategorien Årets digitale lokale/regionale medie.

I juryens begrundelse lød det blandt andet:

"Jv.dk har gennemgået en enorm forvandling - både på overfladen, men ikke mindst bag facaden og i det journalistiske motorrum, hvor der er blevet justeret markant på tankegang og arbejdsmetoder. Ændringerne har resulteret i et mere dynamisk og fokuseret site, der er nemt at navigere i, selv om det dækker over et enormt geografisk område."

Annonce

Danske Mediers digitale priser

Der blev uddelt 15 priser i fem kategorier: Årets digitale lokale/regionale nyhedsmedie, Årets digitale landsdækkende medie, Årets digitale niche- eller fagmedie, Årets digitale historie og Årets digitale idé.To guld: Kristeligt Dagblad og DR.

Fem sølv: JydskeVestkysten som Årets digitale lokale/regionale nyhedsmedie, Kristeligt Dagblad (to gange), DR og Fagbladet 3F.

Otte hædrende omtaler: TV2 (tre gange) Politiken (to gange), Kristeligt Dagblad, Ekstra Bladet og Realityportalen.

Stigning på 38 procent

Juryen uddelte i alt 15 priser: Der blev givet to gange guld, fem gange sølv samt otte hædrende omtaler.

Om sølvet til jv.dk siger Mads Sandemann:

- Det er en fin hæder til vores nyhedssite og til alle 116 medarbejdere, der laver indhold til jv.dk. Det er dejligt at blive anerkendt for en stor forandring, som har involveret hele organisationen på JydskeVestkysten. Den har gjort, at vi aldrig har været i kontakt med så mange mennesker, som vi er nu.

Tallene taler da også for sig selv. På blot et år fik jv.dk en stigning i antallet af brugere på 38 procent. Fra 777.485 pr. måned i gennemsnit i 2016 til 1.074.589 i 2017.

- Selv om vi nu er store digitalt, er vi også landets fjerdestørste dagblad målt på læsere. Det vi gør i forhold til at gøre jv.dk til et stærkere nyhedssite er også med til at gavne papiravisen, fordi vi satser på indhold, som vi kan se, at folk gerne vil læse og bruge tid på, siger Mads Sandemann.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce