Annonce
Billund

JV erfarer: Budgetforlig i Billund - uden centralisering af tandplejen

Ifølge JydskeVestkystens oplysninger er der indgået budgetforlig i Billund Kommune. Arkivfoto
Torsdag aften er politikerne blevet enige om budgettet i Billund Kommune, erfarer JV.

Der er sent torsdag aften indgået en aftale om Billund Kommunes økonomi for 2020-2023.

Det erfarer JydskeVestkysten.

En af hovedoverskrifterne i forliget er den kommunale tandpleje, som forbliver, som den er i dag. I stedet vil området få tilført ekstra midler i et forsøg på at løfte børnenes tandsundhed i kommunen, der er landets dårligste.

Der er også enighed blandt politikerne om at bygge en ny skole i Hejnsvig til 65 millioner kroner.

JV erfarer desuden, at Dansk Folkeparti, der tidligere havde forladt forhandlingerne, højst overraskende vendte tilbage til forhandlingerne torsdag og er med i forliget.

Forhandlingerne i år har været trukket i langdrag, og man har haft brug for to ekstra dage til at forhandle i - blandt andet på grund af stor uenighed om, hvorvidt man skulle centralisere tandplejen.

Den endelige aftale vil efter JV's oplysninger blive offentliggjort fredag eftermiddag.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce