Annonce
Varde

JV har inviteret eks-byrødder ind i spalterne

Hans Christian Thoning er med i X-Byrøddernes Klub. Foto: Chresten Bergh

Én gang om måneden vil tidligere byrådsmedlemmer bidrage med holdninger og indsigt til de store sager fra den seneste måned. Keld Jacobsen lægger ud i denne måned.

Varde Kommune: X-Byrøddernes Klub er et nyt koncept, som fra og med i dag vil kunne læses i JydskeVestkysten én gang om måneden.

I klubben er der tidligere byrådsmedlemmer, som på skift vil kommentere på nogle få af de helt store politiske sager fra den seneste måned.

Ideen er, at de tidligere byrådsmedlemmer har indsigt i, hvordan byrådspolitik fungerer, og håbet er, at de kan bruge den indsigt til at levere skarpe analyser og bidrage med andre vinkler på de aktuelle sager. Samtidig har de været i politik, fordi de er holdningsmennesker, og disse holdninger vil de også bidrage med.

Annonce
Keld Jacobsen er med i X-Byrøddernes Klub. Foto: Chresten Bergh

Begynder med fem mænd

I dag er det Keld Jacobsen, Starup-Tofterup, der kommer med sine kommentarer. Han sad i byrådet for Venstre 2006-2017.

De øvrige i klubben er Erhardt Jull, Hans Christian Thoning, Hans Vestager og Bøje Meiner.

Erhardt Jull, Oksbøl, er tidligere byrådsmedlem i Blåvandshuk og Varde kommuner for Lokallisten og Konservative. Hans Christian Thoning, Oksbøl, er tidligere borgmester i Blåvandshuk Kommune, byrådsmedlem i Varde Kommune og folketingsmedlem for Venstre. Hans Vestager, Ølgod, er tidligere byrådsmedlem for Lokallisten i Ølgod og Varde kommuner. Som vikar har vi Bøje Meiner, Ølgod, tidligere gruppeformand for Venstre i både Ølgod og Varde kommuner.

Der er indtil videre en skævhed i klubben. Der er ingen kvinder, der er ingen socialdemokrater, og der er ingen fra Varde. Det håber vi at rette op, efterhånden som nye eks-byrødder træder ind i klubben.

Hans Vestager er med i X-Byrøddernes Klub. Foto: Chresten Bergh
Erhardt Jull er med i X-Byrøddernes Klub. Foto: Chresten Bergh
Bøje Meiner er vikar i X-Byrøddernes Klub. Foto: Chresten Bergh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce