Annonce
EfB

JV inviterer til en nostalgisk fodboldaften: Mød tre af guldvinderne fra 1979

For 40 år siden var EfB det bedste fodboldhold i Danmark. Det markerer JydskeVestkysten med et arrangement, hvor du kan møde tre af guldvindere, Jens Jørn Bertelsen, Ole Kjær og Flemming Iversen.

I en tid, da EfB-fans i allerhøjeste grad har brug for opmuntring og god karma, er der hjælp at hente i historiebøgerne.

For mandag den 28. oktober er det præcis 40 år siden, EfB senest vandt det danske mesterskab i fodbold. Det markerer JydskeVestkysten med et gratis arrangement for avisens abonnenter. Tre af guldvinderne fra dengang, Jens Jørn Bertelsen, Ole Kjær og Flemming Iversen, fortæller om guldsæsonen i EfB Cafeen. Billetter kan hentes via www.jv.dk – klik på ”JV direkte” og bestil din billet derfra.

Annonce

EfB som tophold

Det bliver utvivlsomt en munter aften med utallige anekdoter fra en legendarisk sæson.

Da EfB på hjemmebane slog Frem med 3-1 for øjnene af 13.100 tilskuere, var det således kronen på et værk, ikke mange havde tiltroet vestjyderne.

Selv om EfB i sæsonerne forinden havde været med til at præge dansk fodbold. I 1976 med pokalsejren på 2-1 over Holbæk, i 1977 med bronzemedaljer, året efter med sølvmedaljer, og så var der også lige nogle forrygende oplevelser i Europa.

Den dag i dag snakker fodboldfolket i Esbjerg stadig om den 22. november 1978, da mægtige Hertha Berlin med store navne som Norbert Nigbur, Erich Beer og Jürgen Milewski blev nedlagt med 2-1 på mål af Leif Hansen og Erik Jespersen. 16.700 tilskuere kiggede med fra tribuner, lysmaster og andre platforme på et fuldstændig proppet Esbjerg Stadion.

At returkampen blev tabt 4-0 på fire mål af førnævnte Milewski er hurtigt glemt.

KB var langt foran

EfB havde med den legendariske træner Rudi Strittich, der også førte klubben til tre af mesterskaberne i 1960’erne, i spidsen præsenteret sig som en uhyre gedigen og homogen enhed og gik vel ind til sæsonen 1979 – det var dengang, de spillede efter kalenderåret – som en mulig guldkandidat.

Men lignede det ikke efter forårssæsonen.

KB med blandt andre Finn Laudrup på holdet havde spillet sig til et forspring på hele syv point, og det var mange i en tid, da en sejr kun gav to point.

Håbet om at hente københavnerne spirede en anelse, da EfB i det indbyrdes opgør på Esbjerg Stadion i juni vandt 1-0 på et mål af Henning ”Pind” Nielsen, og det fik mere og mere næring i et efterår, da EfB ikke tabte en eneste kamp.

Efter otte sejre og fire uafgjorte kampe havde EfB med tre kampe tilbage af sæsonen faktisk indhentet KB og sat sig på førstepladsen med en 3-1-sejr over OB.

Siden fulgte en 2-1-sejr på udebane over et andet tophold, Kastrup, og da KB samtidig tabte til Ikast, kunne EfB selv afgøre mesterskabet med en hjemmesejr over Frem.

To mål af Kristian Østergaard og et af Henning ”Pind” Nielsen var nok til at besejre Frem med 3-1 og sørge for det femte og foreløbig sidste mesterskab til EfB.

Hvis du googler ”efb mester 1979”, kan du finde et indslag på fem minutter fra DR, hvor legendariske Hans Grønfeldt med ro i stemmen gelejder seerne gennem denne jubeldag i Esbjerg.

Og 40 år efter kan du altså møde tre af guldheltene til en snak om dengang, EfB var det bedste fodboldhold i Danmark.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

Danmark

Podcast: Tre tophold kæmper om oprykning fra 1. division - hvem trækker det længste strå?

Annonce