Annonce
Leder

JV mener: Afstemninger for 100 år siden var besindighedens triumf

I dag kan den dansk-tyske landegrænse virke som en selvfølge. Men det er den bestemt ikke. Den blev flyttet sydpå ikke mindst takket være de dansksindede sønderjyders stædige kamp.

I dag - 10. februar - er en helt særlig dag i både europæisk og dansk historie.

På denne dag for 100 år siden blev befolkningen i det nuværende Sønderjylland spurgt, om den fortsat ville være en del af Tyskland, eller om den ville være en del af Danmark. 75 procent stemte dansk. Godt en måned senere - 14. marts 1920 - var der en lignende folkeafstemning i det såkaldte Mellemslesvig, der strakte sig fra Flensborg i øst til øen Sild i vest. Her var afgørelsen endnu klarere, bare med modsat fortegn, da 80 procent i dette område stemte tysk.

Begge afstemninger var en sejr for både det demokratiske princip om folkenes selvbestemmelsesret og for det store flertal af indbyggere, der dermed var sikre på at være statsborgere i det land, som stemte overens med deres modersmål og sindelag.

I dag kan den dansk-tyske landegrænse virke som en selvfølge. Men det er den bestemt ikke. Den blev flyttet sydpå fra Kongeåen ikke mindst takket være de dansksindede sønderjyders stædige kamp trods hårdhændet undertrykkelse fra de tyske myndigheder fra 1864. Og så opstod der efter Tysklands nederlag i første verdenskrig en historisk mulighed, som klogt blev udnyttet.

Det havde formentlig været muligt at få Flensborg med i den afstemning, der fandt sted 10. februar. Det arbejdede stærke kræfter for i Danmark, heriblandt kong Christian 10. Det skete med baggrund i, at der formentlig var dansksindet flertal i Flensborg i 1864. Men de følgende årtiers udvandring af dansksindede og en massiv fortyskning af området betød, at Flensborg i 1920 var en by med tysksindet flertal.

Det havde været meget uklogt at skabe et stort tysk mindretal og dermed risikere massiv ustabilitet og usikkerhed om grænsedragningen. Det illustreres af, at det tyske mindretal i Sønderjylland først efter Danmarks befrielse i 1945 accepterede den demokratisk valgte landegrænse.

Vi kan i dag takke datidens sønderjyske ledere anført af H.P. Hanssen for, at de anbefalede en inddeling af afstemningszonerne, så de kom til at passe så godt til kultur- og sproggrænsen, som det viste sig at være tilfældet. Det var en besindighedens triumf.

Annonce
Chefredaktør Mads Sandemann har skrevet dagens JydskeVestkysten-leder. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Mens vi venter på motorvejen

Det er lidt med motorvejene, som det er med vindmøllerne. Vi vil sådan set rigtig gerne have dem, men de skal bare ikke ligge tæt på, hvor vi selv bor. De kritiske røster var klart i overtal, da der tilbage i sommeren 2017 blev sat gang i en offentlig høring af planerne omkring en ny midtjysk motorvej – populært kaldet for Hærvejsmotorvejen. Samme billede er der ved den igangværende høring i forbindelse med VVM-undersøgelsen Tilbage i 2017 var eksempelvis Bække Lokalråd og Bække Borgerforening særdeles klare i mælet i deres høringssvar, hvor én af sætningerne lød således: - Frygten er, at en motorvej - med eller uden afkørselsramper - vil sætte gang i en langsom, men sikker affolkning. Citat slut. Det er ikke noget at sige til, at frygten for en motorvej er til stede. Ikke mindst støjen fra tusindvis af biler, som vil passere forbi, giver anledning til betydelig utryghed hos mange. Dertil kommer også en motorvejs indiskutable indgriben på naturen og miljøet. Argumenterne fra utrygge borgere er ganske forståelige. Men som med meget andet, så er debatten omkring motorveje ikke udelukkende sort eller hvid. Motorvejene kan rent faktisk også bringe noget positivt med sig. Erhvervsudviklingen har ganske mange steder, hvor der er blevet etableret motorveje, vist sig at være positiv. Der er positive eksempler nok – selv inden for vores egen kommune. I Vejen, Brørup og Holsted taler udviklingen i erhvervslivet tæt ved motorvejen sit klart tydelige sprog. Danish Crowns slagteri i Holsted var med sikkerhed ikke blevet placeret i området, havde der ikke været en motorvej Også længere oppe i det midtjyske er der klare fortællinger om, at motorvejen klart kan bringe noget positivt med. I Ikast-Brande Kommune konstateres det, at motorvejene er med til at øge bosætningen og etablering af nye erhvervsvirksomheder. I Silkeborg er der også begejstring. I den midtjyske by er der knap et år efter åbningen af motorvejen for nogle få år siden sat rekord i salget af erhvervsjord. Om hærvejsmotorvejen overhovedet bliver til noget, vil blive afgjort inde på Christiansborg. Men i næste måned – mandag den 16. marts – har Vejdirektoratet inviteret til borgermøde i Vejen. Her vil der blive orienteret om VVM-undersøgelsen og de seks linjeføringer, som er bragt i forslag. To af linjeføringerne vil medføre ganske mange kilometer asfalt gennem Vejen Kommune – og vil også byde på to til- og frakørselsramper dels ved Bække og dels ved Gesten. Hvordan det modtages, må vi se tiden an. Men ud over den forståelige utryghed omkring støj og negativ indvirkning på natur og miljø så vil en ny motorvej også give nogle muligheder. GOD SØNDAG

112

Dige repareret ved Møllehus i nat: - Vi er fortsat i forhøjet beredskab

Annonce