Annonce
JV Podcast

JV Podcast: Corona-ramt påske skaber ferie-dilemmaer og udfordrer selvdisciplinen

Danskerne og ikke mindst regeringen står over for store udfordringer og dilemmaer i den kommende tid, når Danmark stille og roligt skal åbne igen. Men først kommer påsken, og den stiller store krav til samfundets selvdiscplin. Hvad vi kan - og ikke kan - tillade os diskuterer JydskeVestkysten i ugens JV Podcast.
Annonce

Podcast: Påsken 2020 bliver en højtid, vi aldrig glemmer. Coronavirussen aflyser sociale arrangementer på stribe og stiller mange danskere i store dilemmaer. For er det okay at tage i sommerhus? Og er det okay at mødes til en påskeøl eller lille frokost i haven?

I ugens JV Podcast diskuterer JydskeVestkystens chefredaktør Mads Sandemann, journalist Rikke Baltzer Knudsen og vært Amalie Tarp Borup, hvad man egentlig kan tillade sig, når påsken falder midt i en situation, vi aldrig har stået i før. På den ene side er det godt, at lokalsamfund på øer og ved kysten bliver holdt i gang af sommerhusgæster, men på den anden side risikerer gæsterne at skabe uhensigtsmæssig trængsel i eksempelvis supermarkederne.

Derudover har statsminister Mette Frederiksen (S) forsigtet talt om gradvis genåbning af Danmark efter påske. Jo før jo bedre, siger erhvervslivet, mens sundhedsmyndigheder er mere påpasselige. I podcasten fremlægger Rikke Baltzer og Mads Sandemann de udfordringer, regeringen står over for. For en genåbning bliver unægtelig sværere end selve nedlukningen, idet der er modstridende interesser og stærke følelser på spil.

Som altid kan ugens afsnit findes på jv.dk samt i app'en Nyhedskiosken, hvor du kan lytte med, præcis når det passer dig. Podcasten guider dig hver uge igennem de største og væsentligste historier fra Syd- og Sønderjylland, og den bærer undertitlen "Med Borup og Baltzer", da det er de to JydskeVestkysten-journalister Amalie Tarp Borup og Rikke Baltzer Knudsen, der på skift er værter på programmet.

Grafik: Lean Poulsen Frosch
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce