Annonce
Podcast

JV Podcast: Derfor giver syd- og sønderjyske borgmestre Jakob Ellemann sved på panden

Billund-borgmester Ib Kristensen (V) fylder 70 år kort efter kommunalvalget i november næste år. Derfor har han valgt at lade sig pensionere som politiker. Han er en af en række syd- og sønderjyske Venstre-borgmestre, der ikke genopstiller. Foto: Kasper Palsnov/Scanpix
Syd- og Sønderjyske Venstre-borgmestre trækker sig på stribe, og det giver plads at spille på for både kronprinser og røde udfordrere frem mod kommunalvalget næste år. Det er en gyser for venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, lyder analysen i ugens JV Podcast. Hør hvorfor - og bliv samtidig klogere på, hvad det betyder, at landsdelens storbank, Sydbank, har haft den helt store pengepung oppe af lommen.

Podcast: Et køb for 1,8 milliarder kroner vakte opsigt i ugens løb. Det er Sydbank, der har haft den store pengepung oppe af lommen for at købe Alm. Brand Bank.

Ugens udgave af JV Podcast stiller skarpt på milliardhandlen, der ifølge topchef Karen Frøsig kan komme bankkunderne til gavn. Men kan købet i virkeligheden også være en ulempe?

Det giver journalist Rikke Baltzer og nyhedsredaktør Kim Dahl Nielsen deres bud i et afsnit, hvor de også tager et kig ind i spåkuglen.

På tirsdag - der er den første tirsdag i oktober - skydes et nyt folketingsår nemlig vanen tro i gang. Ugens gæster peger på de fem vigtigste emner, der kommer til at fylde på de 21 syd- og sønderjyske folketingsmedlemmers dagsorden den kommende valgperiode.

Venstrekongernes fald

Podcasten slutter også i det politiske hjørne. For hvor det i sidste uge var borgmester H.P Geil (V) i Haderslev Kommune, der trak stikket forud for kommunalvalget næste år, er det i denne uge Ib Kristensen (V) i Billund Kommune, der takker af.

Logo: Lean Poulsen Frosch

Efter 20 år på posten meddelte borgmesteren mandag aften, at han ikke genopstiller til kommunalvalget næste år. Dermed er der lagt op til drama, når en ny kronprins skal vælges.

Ugens vært, Amalie Tarp Borup, sætter fokus på, hvilken betydning det kan få for magtbalancen i landsdelen, når erfarne Venstrekonger falder på stribe i de syd- og sønderjyske kommuner. Kan den massive udskiftning  komme til at betyde, at landsdelen bliver mere rød efter kommunalvalget, der lurer i horisonten? Nyhedsredaktøren giver sit bud og peger på, hvordan de oprørte vande i det syd- og sønderjyske Venstreland også giver dybe panderynker i partitoppen hos formand, Jakob Ellemann-Jensen (V).


Ugens udgave af JV Podcast stiller skarpt på milliardhandlen, der ifølge topchef Karen Frøsig kan komme bankkunderne til gavn. Men kan købet i virkeligheden også være en ulempe?


Du finder podcasten på jv.dk samt i appen Nyhedskiosken. Her kan du kan lytte med, præcis når det passer dig. Podcasten guider dig hver uge igennem de største og væsentligste historier fra Syd- og Sønderjylland, og den bærer undertitlen "Med Borup og Baltzer", da de to JydskeVestkysten-journalister Amalie Tarp Borup og Rikke Baltzer på skift er værter på programmet.

Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Varde

Så er det nu: Syv dage til Rema åbner

Indland

Fængselsansattes formand venter Madsen flyttet til nyt fængsel: Enner Mark og Nyborg er i spil