Annonce
Podcast

JV Podcast: Derfor skider Benny Engelbrecht i egen rede

Benny Engelbrecht skider i egen rede, når han siger, at folketingsprofiler ikke bør stille op som borgmestre, siger nyhedsredaktør Kim Dahl Nielsen i ugens JV Podcast. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)
Optakten til kommunalvalget næste år er for alvor i gang. I flere kommuner udspiller der sig dramaer, og profiler skiftes til at melde sig på banen og trække sig tilbage. Nu blander transportminister Benny Engelbrecht (S) sig også. Ugens JV Podcast sørger for, at du får det hele med.

Podcast: Hvad er ligheden mellem en journalist, en politiker og en brugtvognsforhandler? Det lyder som en dårlig vits, men de tre erhverv har en ting til fælles, som ikke just er værd at prale af.

Hvad det er, og hvad vi kan gøre ved det, taler vi om i ugens JV Podcast, hvor nyhedsredaktør Kim Dahl Nielsen og journalist Jonas Bisgaard Kristensen er gæster.

Men ugens helt store tema er det kommende kommunalvalg. Selvom der er et år til valget, er optakten i fuld gang, og der sker opsigtsvækkende ting i flere kommuner.

I Haderslev har borgmester H.P Geil (V) meddelt, at han efter denne periode trækker sig efter mere end 30 år i politik. Jonas Bisgaard og Kim Dahl Nielsen tegner portrættet af en politiker, der trods nedture formentlig vil blive husket som en jovial overlever. Hvem der bliver hans afløser, og hvor store chancer Geils exit efterlader socialdemokraterne i Haderslev Kommune, står tilbage som de store spørgsmål.

I Kolding kæmper socialdemokraterne med at finde en borgmesterkandidat. Valget står mellem tre kandidater, og det skulle have været afgjort ved et opstillingsmøde onsdag. Men ingen trak nok stemmer til at tage sejren. Spillets tragedie blev den unge politiker Elvis Comic, der kun fik tre stemmer. I ugens podcast vurderer Kim Dahl Nielsen socialdemokraternes chancer mod Venstre og SF i Kolding, der begge stiller med stærke kandidater.

Heftig debat

Transportminister Benny Engelbrecht (S) har den seneste uge meldt sig i koret af politikere, der har en mening om, hvorvidt stærke folketingsprofiler bør gå efter borgmesterposter. Ifølge ham bør hverken Eva Kjer Hansen (V) eller Ellen Thrane Nørby (V), der begge er tidligere ministre, stjæle posten for næsen af arbejdsomme byrødder. Men han skider i egen rede, mener nyhedsredaktør Kim Dahl Nielsen.

Ugens vært er journalist Rikke Baltzer.

Du finder podcasten på jv.dk samt i appen Nyhedskiosken. Her kan du kan lytte med, præcis når det passer dig. Podcasten guider dig hver uge igennem de største og væsentligste historier fra Syd- og Sønderjylland, og den bærer undertitlen "Med Borup og Baltzer", da de to JydskeVestkysten-journalister Amalie Tarp Borup og Rikke Baltzer på skift er værter på programmet.

JV Podcast logo Rikke Baltzer og Amalie Tarp Borup
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Varde

Så er det nu: Syv dage til Rema åbner

Indland

Fængselsansattes formand venter Madsen flyttet til nyt fængsel: Enner Mark og Nyborg er i spil