Annonce
Podcast

JV Podcast: Kan det være rigtigt, at Kurt Beier ikke kan straffes for menneskehandel?

Logo: Lean Poulsen Frosch
Der rejses straffesag mod Kurt Beier i sagen om de filippinske chauffører, der boede i en slumlejr i Padborg. Men tiltalen går ikke på menneskehandel. Det har fået 3F op at stolen, for kan det virkelig passe?

Podcast: Lovgivningen bør strammes, for hvis det ikke anno 2020 er menneskehandel, når transportvirksomheder lokker sårbare udenlandske arbejdere til Danmark med løfter om guld og grønne skove, hvad er så?

Sådan sagde 3F til JydskeVestkysten, da det onsdag blev offentliggjort, at anklagemyndigheden tiltaler Kurt Beier for grov udnyttelse af chauffører men undgår tiltale for menneskehandel.

I ugens JV Podcast diskuterer nyhedsredaktør Kim Dahl Nielsen og journalist Rikke Baltzer sagens aspekter og gør dig klogere på den kommende straffesag mod virksomheden Kurt Beier Transport A/S og tre ledende medarbejdere. Ugens vært Amalie Tarp Borup stiller også skarpt på EU's Vejpakke, der meget apropos blev vedtaget dagen efter annonceringen af straffesagen. Kim Dahl Nielsen giver sit bud på, om problemerne i branchen så er løst.

Forkølet fejring

Vi runder også Genforeningen, for mens ugens podcast-gæster var i studiet, var det præcis 100 år siden, at Christian 10. red over den gamle grænse ved Kongeåen på en hvid hest. Det, der skulle have været en fest med Dronning Margrethes deltagelse, er blevet udskudt til næste år, og kun småforkølede fejringer er blevet gennemført.


Det, der skulle have været en fest med Dronning Margrethes deltagelse, er blevet udskudt til næste år, og kun småforkølede fejringer er blevet gennemført.


Hvad betyder coronaepidemien og den stadigt delvise grænselukning for Genforeningen, grænsependlerne og bryllupsturismen?, spørger Amalie Tarp Borup.

Aktion i 11. time

I ugens løb trængte 15 aktivister ulovligt ind på byggepladsen for det kæmpemæssige gasrør Baltic Pipe, der skal pløje gennem 13 danske kommuner. Projektets er hyklerisk, når regeringen prædiker grøn omstilling, mener aktivisterne, der lænkede sig fast til maskinerne og hængte slagord op på bannere.

Byggeprojektet er i fuld gang, og i ugens JV Podcast vurderer Rikke Baltzer og Kim Dahl Nielsen, at aktivisterne er for sent ude. Men modstanden mod gasrøret vokser, så hvorfor er det ikke lykkes?

Du finder podcasten på jv.dk samt i app'en Nyhedskiosken. Her kan du kan lytte med, præcis når det passer dig. Podcasten guider dig hver uge igennem de største og væsentligste historier fra Syd- og Sønderjylland, og den bærer undertitlen "Med Borup og Baltzer", da det er de to JydskeVestkysten-journalister Amalie Tarp Borup og Rikke Baltzer Knudsen, der på skift er værter på programmet.

Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Danmark

Fundings analyse: Når Messerschmidt bliver forfremmet, skal du lægge mærke til disse tre ting

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF