Annonce
JV Podcast

Podcast: Nyfortolking af sønderjysk kampsang skaber splid, mens LA-dødskampen tager til

Logo: Lean Poulsen Frosch
Er det historieløst og stødende at omskrive en klassisk sønderjysk kampsang midt i genforeningsfesten? Og kan Liberal Alliance overleve de interne stridigheder, der i denne uge igen brød ud i lys lue? Det sætter JydskeVestkysten til debat i en spritny omgang JV Podcast.
Annonce

Podcast: Da TV-kendissen Sigurd Barrett mandag - i forbindelse med 100-året for Genforeningen - tonede frem på skærmen med en nyfortolkning af en sønderjysk kampsang, vakte det røre i grænselandet.

Teksten til klassikeren "Det haver så nyligen regnet" har fået et moderne moderne og mere forsonende budskab. Lokal forfatter kalder det "censur" af Sønderjyllands nationalsang og en "skandaløs mangel på kulturel og historisk indsigt".

Men hvorfor kan en sang skrevet til en festlig lejlighed vække så stærke følelser? Og er den opdaterede version et slag i ansigtet på alle sønderjyder eller et velvalgt bud på en moderne fortolkning af det nuværende bånd mellem Danmark og Tyskland?

Det giver chefredaktør Mads Sandemann og journalist Rasmus Just deres bud på i den nye episode af JV Podcast, hvor det også skal handle om den interne ballade, der ulmer i Liberal Alliance.

Her har svingdøren ikke stået stillet siden folketingsvalget i juni, som bød på fik et regulær vælgerlussing til partiet. I den forgange uge har den tidligere Spidskandidat Steen Holm Iversen så endegyldigt vinket farvel til Liberal Alliance og trådt ind hos de konservative i Varde Byråd. Det sker samtidig med, at landsformand Leif Mikkelsen også smækker med døren. Fællesnævneren for begge exits er Henrik Dahl (LA), som ikke er blevet ekskluderet trods skarpe kritiske ytringer om den tidligere partitop.

I podcasten diskuterer vi, om urolighederne kan blive dødsstødet for partiet, eller om der er håb for, at leder Alex Vanopslagh kan vende skuden.

Ugens afsnit af JV Podcast lander fredag eftermiddag og kan findes på jv.dk samt i app'en Nyhedskiosken, hvor du kan lytte med, præcis når det passer dig.

Podcasten guider dig hver uge igennem de væsentligste og mest opsigtsvækkende historier fra Syd- og Sønderjylland, og den bærer undertitlen "Med Borup og Baltzer", da det er de to JydskeVestkysten-journalister Amalie Tarp Borup og Rikke Baltzer Knudsen, der på skift er værter på programmet.

I denne uge vil Amalie Tarp Borup som vært gøre sit bedste for, at du kan gå på weekend og være godt klædt på til at tale med om ugens største historier.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Debat: Luk turistkontoret i Ribe

Annonce