Annonce
Podcast

JV Podcast: Derfor får Søvndal svært ved at erobre borgmesterposten

Villy Søvndal høstede knap 70.000 personlige stemmer ved regionsrådsvalget i 2017 - det var ligeså mange, som Socialdemokratiets 24 kandidater fik tilsammen. Med Søvndals exit kan det blive svært for rød blok at vriste formandsposten fra den stærke Venstre-kvinde Stephanie Lose. Foto: Claus Fisker/Scanpix
Til manges store overraskelse satser 68-årige Villy Søvndal (SF) på at vippe Kolding-borgmester Jørn Pedersen (V) af pinden ved kommunalvalget næste år. Det bliver svært, vurderer chefredaktør Mads Sandemann i ugens JV Podcast, der også gør dig klogere på hvordan Søvndals exit fra regionen påvirker magtbalancen.

JV Podcast: Er de røde partier ladt i stikken frem mod regionsrådsvalget næste år?

Det spørgsmål diskuterer ugens gæster journalist Rasmus Just og chefredaktør Mads Sandemann i ugens JV Podcast, der nu er tilbage efter sommerferien.

Onsdag kom det frem, at den tidligere udenrigsminister Villy Søvndal (SF) går efter borgmesterposten i Kolding næste år. Dermed forlader han sin nuværende post i regionsrådet, og hans knap 70.000 personlige stemmer fra sidste valg bliver ledige. Stemmer, der var med til at sikre SF et godt valg til gavn for hele rød blok i regionen.

Rasmus Just og Mads Sandemann giver deres bud på, om rød blok formår at genvinde stemmerne - og måske flere til - uden Villy Søvndal som markant figur og i øvrigt med en stærk Stephanie Lose (V) som konkurrent.

To store lotterier

Foruden Søvndals overraskende ambitioner, skal ugens JV Podcast handle om, hvem der mon vinder hvad i to store lotterier.

Først truer coronaen med at bryde ud påny, og det kan ende med en stor skuffelse for blandet andet nattelivet, der måske ikke får lov til at åbne, som det ellers var varslet. Lige nu forhandler politikerne om, hvem der får lov til hvad, og om der mon skal indføres nye restriktioner.

Dernæst skal der til efteråret fordeles 12 såkaldte erhvervsklynger rundt i landet. Det er nye nationale enheder, der skal sikre innovation og udvikling i en række brancher. Særligt Venstre-politikere har i ugens løb været overordentligt bekymrede for, om Sydjylland kan være sikker på at blive tilgodeset.

Men hvad er egentlig konsekvensen, hvis det ikke sker, og samtlige 12 klynger placeres uden for landsdelen?

Ugens vært er journalist Rikke Baltzer, og  du finder podcasten på jv.dk samt i app'en Nyhedskiosken. Her kan du kan lytte med, præcis når det passer dig. Podcasten guider dig hver uge igennem de største og væsentligste historier fra Syd- og Sønderjylland, og den bærer undertitlen "Med Borup og Baltzer", da de to JydskeVestkysten-journalister Amalie Tarp Borup og Rikke Baltzer Knudsen på skift er værter på programmet.

Forsiden netop nu
Trekantområdet

4. klasse-elever og lærere sendt hjem fra Kirstinebjergskolen - en smittet elev sendte klassen hjem