Annonce
Sønderborg

Jyder i irsk forklædning besøger Augustenborg

I kød og blod er de fire brødre i Almost Irish vestjyder, men de lever og ånder for irsk og skotsk musik. Foto: PR foto

Augustenborg: Bandnavnet er engelsk, de fortolker irsk og skotsk folkemusik, teksten på hjemmesiden er engelsk, men de er pæredanske, født og opvokset i Vestjylland. Navnet er Almost Irish, og den 24. januar gæster bandet atter Kultursalen i Augustenborg-Hallerne.

- Vi er glade for atter at kunne præsentere Almost Irish for vores publikum. De har mere end en gang begejstret os alsingere og sønderjyder, siger Poul Andersen, der er musikansvarlig i Midtals Idrætsforenings kulturafdeling.

Bandets fire medlemmer er brødre og fra Vestjylland. I 2002 mødte de den Derry-fødte folkemusiker, Denis McLaughlin, som introducerede dem til en verden af irsk folkemusik og såede frøet til det, der i dag er Almost Irish.

De unge herrer har spillet landet tyndt med afstikkere til Norge, Tyskland, Nordirland og Skotland med deres brede repertoire af traditionelle irske og skotske folkemusik samt udgivet seks album.

Billetter til koncerten med Almost Irish kan købes på www.mif.dk/kultur.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce