Annonce
Sydjylland

JydskeVestkysten får hæder for flotte avissider

Der var hæder til store og små aviser, da Danske Medier torsdag uddelte årets priser for flotte avissider. JydskeVestkysten fik hæder for tre styk. Blandt dem var en forside med en pige, der var født 14 uger for tidligt på Kolding Sygehus.

Hæder: Det var tre priser rigere, at JydskeVestkystens designchef, Søren Rødkjær, torsdag tog hjem fra København efter Danske Mediers årlige uddeling af priser i konkurrencen Årets Avisside.

Der blev uddelt guld, sølv og hæder til 19 af de i alt 120 indsendte sider fra både mindre og større aviser.

JydskeVestkysten fik hæder for tre sider. Op til kommunalvalget i november sidste år lavede avisen en sektionsforside til Magasinet Søndag samt et opslag om Koldings borgmesters Facebook-forbrug. Både dette og flere sider om livet på øerne 365 dage om året, der også fik hæder, var lavet af printredigerende Kirsten Purkær Gomes.

Den sidste hæder gik til printredigerende Bente Pedersen for sektionsforsiden til Magasinet Søndag med den lille pige Sofia, der var født 14 uger for tidligt.

- Man fanges med det samme af lille Sofias øje. Hun blev født 14 uger for tidligt og bliver passet på den neonatale afdeling i Kolding. Historien handler som sådan ikke om Sofia, men om sygeplejersken som passer hende. Frisen øverst på siden er lige så stille som Sofia, der ligger nede på siden. Fint og enkelt fortalt, lyder det i juryens begrundelse for hæderen.

Annonce

Vinderne

Der blev uddelt et styk guld og fem sølv, da Danske Medier torsdag uddelte priserne i konkurrencen Årets Avisside.Guldet gik til Politiken i kategorien Åben Klasse for en reportage om danske landskaber.

Der var sølv til Nordjyske for et tema om Ferguson-traktorer, to gange sølv til Jyllands-Posten for en sektionsforside fra JP Aarhus om en farverig udstilling på Aros og for en forside om støj fra kampfly samt to gange sølv til Politiken for en rød forside "Hvad er der med den maling" og i åben klasse for "Den sande Danmarkshistorie".

Der var hædrende omtale til fire indstillinger fra Jyllands-Posten, tre indstillinger fra JydskeVestkysten, to fra Weekendavisen og Politiken, en fra BT og Midtjyllands Avis.

Tilfreds chef

Tidligere år har avisen vundet guld og sølv. Selvom det ikke blev til de største priser i år, var designchefen ganske tilfreds med udbyttet.

- Man skulle være et skarn, hvis ikke man er tilfreds, sagde en tilfreds Søren Rødkjær med henvisning til, at JydskeVestkysten havde indsendt ti sider og vandt for de tre.

Ifølge Søren Rødkjær er provinsaviserne oppe imod hård konkurrence fra de store landsdækkende aviser. Eksempelvis har både Jyllands-Posten og Politiken designafdelinger, påpegede Søren Rødkjær.

Disse ressourcer findes ikke hos provinspressen.

- Så i forhold til vores ressourcer er resultatet ret godt gået. Det er altid de store landsaviser, der tager de fleste priser. Designmæssigt er provinsaviserne pressede. Vi er med hvert år, hvor vi får enten hæder eller mere. Så vores niveau er stabilt højt. I år mangler vi så lige det sidste for at få sølv eller guld, men vi er stadig den provinsavis, der får flest priser, sagde Søren Rødkjær.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce