Annonce
Debat

JydskeVestkysten mener: Minkafhøringer afslører brutal ledelsesstil

Mads Sandemann er JydskeVestkystens chefredaktør. Foto: Søren Gylling

Måske begyndte det med Anders Fogh Rasmussen. Holdt pause to gange med Lars Løkke Rasmussen. Blev forsøgt uden den store succes under Helle Thorning-Schmidt. Og er så blevet forfinet under Mette Frederiksen. Det drejer sig om topstyringen af regeringen med Statsministeriet som den absolut drivende og kontrollerende kraft.

Anders Fogh Rasmussen indtog i 2001 bevidst rollen som koncernchefen, der med kontraktpolitikkens drejebog stillede kontante krav til sine ministre. Det gav en effektiv regeringsførelse, men gav også det demokratiske problem, at både kritik og diskussion undervejs kunne have trange kår.

Lars Løkke Rasmussens to perioder som statsminister var ledelsesmæssigt præget af mere kaos end topstyring, mens Helle Thorning-Schmidt uden det store held forsøgte at efterligne Anders Fogh Rasmussen.

Annonce

Mette Frederiksen har til gengæld overgået Anders Fogh Rasmussen i at lade Statsministeriet stå i spidsen for en uhyre effektiv topstyring af landets regering. Den ledelsesstil er ikke mindst blevet meget tydelig gennem afhøringerne i minkkommissionen, hvor departementschef Barbara Bertelsen torsdag blev udspurgt i næsten otte timer.

For eksempel har sms'er afsendt af hende afsløret en meget hårdhændet facon, der skulle sikre, at en møgsag ikke ville skade statsministeren og regeringen, men alene skulle tørres af på daværende fødevareminister Mogens Jensen. Barbara Bertelsen forklarede i minkkommissionen den kontante ordlyd med, at Fødevareministeriet skulle sige sandheden.

Det er blot ét af mange eksempler på en magtfuldkommen ledelsesstil, som fører til, at der bliver truffet meget vidtgående beslutninger uden, at der er tilstrækkeligt styr på risiko, metoder og i særdeleshed lovgrundlag. Som det skete med den ulovlige og ekstremt dyre nedslagtning af den danske minkbestand.

Og hvor det stadig er et mysterium, hvordan to så kontrollerende typer som Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen efter eget udsagn ikke selv tjekkede juraen, inden et helt erhverv blev udryddet.


Det er blot ét af mange eksempler på en ledelsesstil, som fører til, at der bliver truffet meget vidtgående beslutninger uden, at der er tilstrækkeligt styr på risiko





Annonce
Debat For abonnenter

Kommentar: Formandspost og 187.000 kroner fik Nye Borgerlige-politiker til at droppe principper

Annonce
Annonce
Annonce
Vejen

De ældste elever på lokal skole er sendt hjem: En forælder er ramt af den nye omikron-variant

Kolding For abonnenter

Hunden Vaks vækkede ejer, da værksted med traktorer og udstyr gik op i flammer: - Han får nok et ekstra kødben til jul

Sydjylland

Flere kommuner oplever massive smittestigninger henover weekenden: En stikker af med 150 nye smittede siden fredag

EfB

EfB-podcast: Derfor bør EfB overveje at sælge Mads Larsen i vinterpausen

Dall: Støttepartierne lagde regeringen i benlås og fik deres finanslov

Sydjylland For abonnenter

Madelaine frygtede at dø, før hun nåede operationsbordet: Nu frygter hun at lang ventetid rammer andre

Debat

Hvem styrer i Tønder Kommune? Har jeg sat mit kryds rigtigt?

Tønder

Politijagt med 160 kilometer i timen: Blev stoppet med søm-måtte

Flertal finder penge til bedre forhold for fødende efter tre år

Haderslev

Festdag i Marstrup: Købmandsbutikken slog døren op igen

Sønderborg For abonnenter

Snavset og spor efter gamle madrester: Spisested indkasserer anden bøde på et år

Nordtyskland

Sundhedsminister har dyster frygt: Måske holder epidemien aldrig op igen

Annonce