Annonce
Tønder

JydskeVestkysten Tønders nye redaktionelle linje?

Annonce

Læserbrev: Massakre på den skotske legende Braveheart.

Der er publiceret rigeligt om Venstres opstillingsmøde 18. juni og valget. JV Tønder har tilsyneladende fået en ny krønnikeskriver. Underholdningsværdien af hans tre skrøner var udtømte med første kapitel med en absurd sammenligning med den skotske nationalhelt Braveheart. Jeg undrer mig over, at JV Tønder publicerer Torben Ravns bagvaskelser og for længst tilbageviste sladder.

Det er ikke første gang, jeg har gjort opmærksom på den ændrede redaktionelle linje. Det gjorde jeg senest i forgårs. Er det er en ny redaktionel linie med reviderede etiske reningslinjer? Jeg kan ikke se, at indlæg fra denne krønnikeskriver har hverken litterær eller informativ værdi. Hvad er lokalredaktionens forklaring på overhovedet at bringe den slags i avisen? JV Tønder bryster sig ofte af bladets etiske retningslinjer. Måske er det tid at pudse de etiske retningslinjer af.

Inspireret af borgmesterens tidslinje, produceret i Teknik og miljø for skolebyggeriet, er jeg i gang med at opstille en tidslinje over JVs artikler og læserindlæg om opstillingsmødet. Listen vil indholde JVs artikler med sprog, adjektiver, som har været ganske påfaldende. Tilsvarende opstilles lister over læserindlæggene. Det er et større projekt, men det skal nok blive klar i god tid inden KV-21.

JV Tønder optræder i dag som monopol uden konkurrence. Der er langt fra nyhedformidlingen i de seneste uger om Venstres opstillingsmøde om spidskandidaten til KV-21. Det er jo ikke som dengang den første del af avisen hed Jydske Tidende, et ægte borgerligt, regionalt dagblad med sober nyhedformidling med den hæderkronede chefredaktør Kjølbye. Et lødigt alternativ savnes i dag.

Svar fra Anne K. Kiil, lokalredaktør på JydskeVestkysten Tønder:

Som jeg har svaret dig pr. mail, så er jeg helt med på, at sagen omkring Venstres opstillingsmøde vækker mange følelser, og tonen i både artikler, i debatindlæg og på de sociale medier har været hård og uforsonlig. 

Vi har på avisen løbende vurderet, om tingene holder sig inden for vores egne regler, de presseetiske regler og medieansvarsloven. Det vurderer vi, at de gør.

Vi kan i øvrigt se, at stoffet, både artikler og debatindlæg, har stor værdi for vores læsere, idet rigtig mange følger med.

Du er altid velkommen til at kigge vores arbejde efter i sømmene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Politiet efterlyser 30-årig kvinde

Annonce