Annonce
KIF Fodbold

JydskeVestkysten vurderer: Derfor vinder Kolding

Kolding-træner Anders Jensen. Foto: Ole Nielsen

KOLDING: Det er ikke altid de dyreste spillere, den mest profilerede træner og den historisk set største klub, der vinder fodboldkampe. Ofte, men ikke altid.

Kolding IF har vist, hvor langt holdet har kunnet drive det i landets næstbedste række med en samling arbejdsmænd kombineret med spillere med solid 1. divisionserfaring. Læg dertil indbyrdes relationer og en cheftræner, der har været med lige siden opturen fra Danmarksserien. Anders Jensen kender hvert et græsstrå på Kolding Stadion. Han kender sine spillere, kender sin trup, og den kender ham.

Kolding IF's position lige bag førerholdene er ikke tilfældig. Den kan ikke længere affærdiges som en oprykkers medvind i sæsonindledningen. Der er så meget substans og holdbarhed i holdet, at det ikke kommer i nærheden af nedrykning, så længe det kender sin arbejdsopgave. Kolding IF vil måske falde nogle pladser ned i tabellen, men der er ganske få hold, der gør det bedre end oprykkeren. Derfor er det heller ikke utænkeligt, at Kolding IF overrasker Vejle og snupper point i lørdagens kamp i Nørreskoven.

optakt

Fodbold, 1. division

Lørdag kl. 16.15: Vejle-Kolding IF

TV: TV3 Sport

JV tipper: 2-2

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde For abonnenter

Julie-omvendt: Hun er super feminin og kører en Piranha 5 i Forsvaret - og hun er Dansk Folkepartis spidskandidat, men står nederst på listen

Sydjylland For abonnenter

0 kroner for en hel dags arbejde: Mens andre vagtlæger skovler 40.000 sammen på en vagt, har Michael prøvet det stik modsatte

Annonce