Annonce
Erhverv

Jysk energiboss: Vores bagland siger, at vi skal tilbage til kernen

Niels Duedahl skal stå i spidsen for den store energifusion Norlys, når den bliver godkendt af konkurrencemyndighederne. Fusionen skal give besparelser på en kvart milliard kroner om året. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Niels Duedahl står i spidsen for kæmpefusionen mellem de to jyske energiselskaber SE og Eniig, der skal koncentrere sig om el og fiberkabler. Det er slut med småprojekter, der belaster omdømmet.

Topchef: Opbakningen var betydelig, da de to repræsentantskaber i mandags stemte for at fusionere energiselskaberne SE og Eniig.

Over 700.000 jyske elkunder skal dermed vænne sig til navnet Norlys, der vil dække 40 procent af Danmarks areal.

- Det var en dag, hvor meget kom hjem, konstaterer Niels Duedahl, topchef i SE og kommende øverste chef i Norlys.

Han understreger, at konkurrencemyndighederne også skal give grønt lys, før fusionen bliver en realitet. Men fusioner i energibranchen er nærmest hverdagskost, og SE og Eniig består i forvejen af næsten 40 mindre og mellemstore elselskaber, der er lagt sammen over de sidste 25 år.

Man kalder det for konsolidering, når virksomheder går sammen i større enheder, og alt fra flyselskaber til slagterier og banker har været igennem den samme øvelse.

- Konsolideringen i Danmark er ikke forbi. Vi skal derhen, hvor forandring ikke er noget, der skal overstås. Det er simpelthen en kompetence, at vi altid er under ombygning, siger Niels Duedahl.

Han peger på, at fusioner er logiske, for tung infrastruktur som elkabler og fiberforbindelser bliver billigere, jo mere man har. Alene de to andelsejede selskaber SE og Eniig vil spare 250 millioner kroner om året ved at slå selskaberne sammen.

Besparelserne skal bruges til at investere massivt i nødvendige opgraderinger uden at skulle sætte priserne op.

- Elnettet står foran nogle meget store opgaver i de kommende år. Den grønne omstilling har indtil nu handlet om, at vi skulle bygge vindmøller og solceller. Nu er vi nået omkring 60 procent igennem den grønne omstilling. De sidste 40 procent er de sværeste, siger Niels Duedahl.

Han henviser til prognoser, der viser, at elnettet skal flytte 50 procent mere strøm over de næste 20 år. Det skyldes især, at elbiler sandsynligvis bliver hvermandseje, og det stiller store krav til alt fra højspændingsledninger til elmåleren nede i din kælder.

- Nu skal nettet kunne noget helt andet. Det skal flytte produktionen fra dine solceller på taget over til en elbil, der bliver ladet op ovre på nabovejen, siger Niels Duedahl.

Samtidig lover den nye Norlys-ledelse, at alle kunder i dækningsområdet får tilbudt hurtigt internet senest i 2023. Det kræver milliardinvesteringer i forlængelse af dem, der allerede er sket, for både SE og Eniig har i forvejen været aggressive med at grave fiberkabler i jorden.

Det har været muligt, fordi selskaberne er ejet af forbrugerne og derfor har kunnet prioritere hurtigt internet på bekostning af at tjene flere penge.

- Vi kan kun grave fiber rundt om Skive og Løgumkloster, fordi vi har nogle ejere, der har tilpasset deres afkastkrav efter den opgave. Det er derfor, at vi kan digitalisere store dele af Vestdanmark. Også ude på de yderste bondegårde, hvor det er svært, siger Niels Duedahl.

Annonce
- Vi skal sidde i dag og træffe teknologivalg, der rækker mange årtier frem, selv om vi ved, at forbrugeradfærden skifter enormt meget på den korte bane, siger Niels Duedahl. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Umulig at forudse

Det er en helt særlig udfordring for et forsyningsselskab, at investeringerne skal holde i årtier og ikke kan fortrydes. En ny transformerstation afskrives over 40 år, og udfordringen bliver ikke mindre af, at den digitale udvikling er helt umulig at forudse så mange år frem.

- Vi skal sidde i dag og træffe teknologivalg, der rækker mange årtier frem, selv om vi ved, at forbrugeradfærden skifter enormt meget på den korte bane. Vi skal bygge bro mellem den lange forretningsmodel og en forbrugeradfærd, der skifter her og nu, siger han.

Det gælder alt fra udbredelsen af elbiler til behovet for kraftige internetforbindelser, der kan holde til, at alle familiens medlemmer streamer film på samme tid.

Fibernettene giver i dag overskud i sig selv, men de har også vist sig at have stor værdi for den mere traditionelle del af forretningen.

- Kombinationen af at eje et elnet og et fibernet er enormt stærk, for i hele styringen af nettet på vores 25.000 transformerstationer bliver det helt afgørende at have fiber derude, også i folks hjem. Det bliver en kæmpe fordel i den grønne omstilling, siger Niels Duedahl.

Da elselskaberne for mere end 10 år siden begyndte at udrulle fiberkabler, blev de ellers mødt med stor modstand.

Niels Duedahl har selv oplevet udviklingen på nærmeste hold over de 10 år, han har siddet i spidsen for SE.

- Dengang havde vi 5000 bredbåndskunder. I dag har vi 300.000, og vi får skældud, hvis vi ikke udruller fiber hurtigt nok, forklarer han.

Alene i år har SE forsynet 41 nye områder med fiber, og 64 procent af forbrugerne vælger omgående at koble sig på.

- Det er et vanvittigt højt niveau. Det siger noget om, at danskerne vil have hurtigt internet. Vi har også 20.000 erhvervskunder og leverer tusindvis af hjemmearbejdspladser til de allerstørste virksomheder, siger Niels Duedahl.

Mens kritikken af fibersatsningen er forstummet, bliver der alligevel holdt øje med energiselskabernes lyst til at investere de mange milliarder kroner, der ophober sig i deres pengetanke.

Norlys vil med en egenkapital på 18 milliarder kroner tiltrække sig ekstra opmærksomhed, og det er Niels Duedahl tydeligvis meget opmærksom på. Han er i sin tid hos SE blevet revset for at skubbe penge efter ladestandere til elbiler, et projekt med fiberbaseret sundhedsteknologi samt teknologiprojekter i Kina og Polen, som alle er enten afviklet eller solgt fra.

- Vores bagland siger, at vi skal tilbage til kernen, og det er både Eniig og SE i dag. Det virker godt for os, siger Niels Duedahl.

På samme måde skal Norlys fokusere benhårdt på sin kerneforretning.

- Jeg ser det som en meget smal forretning. Vi bliver en stor infrastrukturvirksomhed, der har to forretningsenheder med energi og tele. Vi skal ikke sprede os på en masse andre ting, siger Niels Duedahl.

- Er det en læring, I har gjort jer, at I får ballade, hvis I ikke holder jer til kerneforretningen?

- Ja, men se på de ting, vi har fået skældud for. I det samlede spil har det været små penge. I min periode har SE investeret syv milliarder kroner i fiber og tre-fire milliarder kroner i elnettet. Vi er nede i få hundrede millioner kroner, som er gået til andre ting. Det har i det store billede ikke haft afgørende betydning for virksomhedens udvikling, men det har givet nogle ridser i vores omdømme, siger Niels Duedahl.

Inden tiden i SE var han direktør i selskaber som Lego og TDC, og også her har han oplevet investeringer, der ikke er gået som forventet.

- Kender du nogen virksomheder, der kun laver gode investeringer? Når vi har en skævert, så bliver vi udråbt til amatørernes legeplads. Når andre har en skævert, så bliver det udlagt som en professionel kalkule, bemærker Niels Duedahl.

Alternativ til TDC

En meget synlig investering i hans tid var købet af kabel-tv- og internetudbyderen Stofa i 2012. Prisen var 1,9 milliarder kroner og blev betalt på et tidspunkt, hvor danskerne var loyale over for deres tv-pakker, og hvor streamingtjenester som Netflix og HBO kun lige var på vej ind på det danske marked.

Købet blev forklaret med, at forbrugerne havde brug for godt indhold, som de kunne hente på deres fiberforbindelser hos SE. Det var ikke nok at eje kabler i jorden. Man skulle også skabe en efterspørgsel efter det lynhurtige internet, og det kunne Stofa bruges til.

Samtidig var Stofa det største reelle alternativ til markedslederen TDC's Yousee-produkter. Ikke desto mindre måtte SE i 2016 nedskrive værdien af Stofa med hele 1,3 milliarder kroner, og det vakte den gamle kritik til live igen - helt ind i SE's bestyrelse.

- Men det er købet af Stofa, der har gjort, at vi kunne skabe et reelt modstykke til vores konkurrent. Hvis spørgsmålet er, om jeg ville gøre det igen i dag, så er svaret: Til enhver tid, siger Niels Duedahl.

- Kan man sige, at Stofa var et godt køb, men til en for høj pris?

- Man kan altid se i bakspejlet. Stofa havde en stabil kundebase i 30 år i træk, og da vi køber selskabet, ændrer hele tv-billedet sig radikalt, siger Niels Duedahl og peger på, at med Norlys-fusionen får Stofa tilføjet en masse kunder fra Eniig.

- Dermed bliver Stofa den absolutte nummer to i Danmark med over 500.000 kunder. Det kunne vi aldrig være vokset til organisk (ved at opbygge et selskab fra bunden, red.), siger Niels Duedahl.

Som nævnt bliver Norlys først til noget, når konkurrencemyndighederne har talt. Mens Duedahl forventer flere fusioner, vil han ikke gætte på, hvem det bliver med.

Energi Fyn eller aarhusianske Nrgi med hver omkring 200.000 kunder? Trekantområdets Ewii med 160.000 kunder?

- Der er nogle semistore og en del mindre selskaber tilbage. De må gøre sig deres overvejelser, for det er i hvert fald ikke slut med dette her, siger Niels Duedahl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce