Annonce
Erhverv

Jysk Fynske Medier skærer 150 stillinger i spareplan

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Jysk Fynske Medier skal afskedige omkring 100 og genbesætter ikke 50 ledige stillinger i sparerunde.

Mediekoncernen Jysk Fynske Medier, der blandt andet står bag Fyens Stiftstidende og Jydske Vestkysten, skal endnu en gang gennem en sparerunde. Denne gang bliver 150 stillinger nedlagt.

Det fortæller direktør Jesper Rosener onsdag aften til Fyens Stiftstidende.

Spareplanen involverer flere greb. Omkring 100 vil blive afskediget, mens de resterende stillinger allerede er ledige. Her skrotter man planerne om at genbesætte dem.

Derudover bliver lønudgifterne i koncernen frosset fast. Jesper Rosener forklarer, at der kan blive plads til små lønstigninger, hvis koncernen kan erstatte personale, der går på pension, med yngre, billigere erstatninger.

Spareplanen skyldes, at koncernen savner annonceindtægter. I alt skal der spares 228 millioner kroner over tre år.

Lyden af sparekniven er medarbejderne i Jysk Fynske Medier alt for bekendt med.

Spareplanen er den anden på bare to år. I 2018 blev mellem 130 og 140 stillinger nedlagt for at spare 90 millioner kroner.

I 2017 havde koncernen egentligt planer om at bruge penge på at lokke nye kunder i butikken og dermed vokse igen. Men fordi resultatet fra året før blev værre end ventet, blev de planer skrottet.

Det dårlige resultat i 2016 kom, selv om Jysk Fynske Medier det år gennemførte en spareplan, der kostede den koordinerende chefredaktør, Per Westergård, jobbet.

Dengang lød sparekravet på 90 til 100 millioner kroner.

Jysk Fynske Medier blev skabt i 2015, hvor Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier fusionerede. Fra 2016 blev Midtjyske Medier også blevet en del af koncernen.

Når onsdagens spareplan er effektueret, er der sparet eller droppet tiltag for over en halv milliard kroner i forbindelse med og siden sammenlægningen.

Der er i dag 1600 medarbejdere i alt. I 2018 var omsætningen 1,7 milliarder kroner.

Ifølge Jesper Rosener bliver bundlinjen ikke et problem for 2019-resultatet.

- I år kommer vi i hvert fald til at levere mindst det budgetterede overskud på 10 millioner. Vores udfordring kommer, når vi fremskriver den sidste del af 2019 for de næste år, siger han til Fyens Stiftstidende.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce