Annonce
Danmark

Jyske Venstre-profiler: Stephanie Lose er oplagt kandidat til næstformandspost

Stephanie Lose (V), der er formand for Danske Regioner og Region Syddanmark, nævnes af flere som et godt bud på en ny næstformand i Venstre, efter Inger Støjberg trak sig fra posten tirsdag aften. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Næstformandsposten i Venstre er ledig efter Inger Støjbergs afgang. Overfor Avisen Danmark peger flere højt profilerede folk i partiets bagland på formand for Danske Regioner og Region Syddanmark, Stephanie Lose, som et godt bud. At have både formand og næstformand siddende på Christiansborg har vist sig at være en ’giftig cocktail’, mener Venstre-formand i Syddanmark.

Politik: Der er opstået en ledig tillidspost i spidsen af Venstre.

Efter flere dages uro bad formand Jakob Ellemann-Jensen sin nu tidligere næstformand, Inger Støjberg, om at trække sig på et hasteindkaldt møde i partiets forretningsudvalg tirsdag aften.

Nu er det op til Venstre at vælge en ny næstformand på et kommende ekstraordinært landsmøde. Spørger man Jens Nicolai Vejlgaard, der er formand for Venstre i region Midtjylland og medlem af Venstres forretningsudvalg, er der især en kandidat, der er oplagt til posten.

Annonce

- Qua den situation, Venstre har været i et par gange nu, tror jeg, det er vigtigt, at man prøver at tænke anderledes ved måske at kigge på det kommunal- og regionalpolitiske landskab. I min verden vil der ingen bedre kandidat være end Danske Regioners formand, Stephanie Lose, siger han.

Magtkampene, der har plaget Venstres formandskab mellem først Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen og senest Jakob Ellemann-Jensen og Inger Støjberg, skal der rettes op efter, mener Jens Nicolai Vejlgaard.

Jens Nicolai Vejlgaard er formand for Venstre i region Midtjylland og medlem af partiets forretningsudvalg. Arkivfoto: Joan Karlsen

For Leif Krarup, der er formand for Venstres regionsbestyrelse i Syddanmark og medlem af Venstres forretningsudvalg, er det også vigtigt, at en fremtidig næstformand ikke repræsenterer partiet i Folketinget.


Det, hun og Inger Støjberg har til fælles, er deres dybe rødder i det jyske. Det er et stort plus, når man skal understøtte en formand, der har sine rødder i det sjællandske.

Søren Gade (V), medlem af Europaparlamentet


- Jeg tror, de sidste års erfaringer har vist, at det kan være en giftig cocktail med to folketingsmedlemmer i ledelsen af partiet. Vi har i høj grad brug for at få en, der kan fungere som bindeled mellem det organisatoriske bagland og beslutningstagerne på Christiansborg, siger han.

Logisk at det bliver en jyde

Ifølge Jens Nicolai Vejlgaard er der flere ting, der taler for, at Stephanie Lose ville være en god næstformand i Venstre.

- Hun er jyde, hun er snusfornuftig, hun er kvinde, hun kender det politiske game og sætter sig 100 procent ind i tingene. Hun er virkelig kompetent på mange måder, siger han.

Søren Gade, der repræsenterer Venstre i Europaparlamentet, understreger, at det er organisationen, der bestemmer, hvem der skal være partiets nye næstformand. Han mener dog også, at Stephanie Lose er et godt og oplagt bud.

- Det, hun og Inger Støjberg har til fælles, er deres dybe rødder i det jyske. Det er et stort plus, når man skal understøtte en formand, der har sine rødder i det sjællandske, siger han.

Hvorfor er det vigtigt, at det bliver en jyde?

- Som parti skal vi favne bredt, og derfor er der en logik i det. Det viser, at vi tager det alvorligt, når vi siger, at vi vil repræsentere hele Danmark, siger Søren Gade.

Søren Gade er valgt til Europaparlamentet, tidligere forsvarsminister og mangeårigt folketingsmedlem for Venstre. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt

Også Jens Nicolai Vejlgaard fremhæver balancen, når man spørger ham, hvorfor det er vigtigt at finde en jysk næstformand.

- Venstre er et parti for hele landet, og derfor er det også vigtigt at signalere, at vi også geografisk har spredt formanden og næstformanden ud, siger han.

Annonce

Lose har Venstre-DNA

Leif Krarup mener ligesom sine to jyske partifæller, at Stephanie Lose har mange kvaliteter, der kunne gøre hende til en god næstformand.

- Jeg ved ikke, om hun overhovedet er interesseret. Har hun lyst, tror jeg bestemt, hun ville være et godt bud. Hun har jo, som hun selv har udtrykt det, Venstres DNA siddende dybt inde i sjælen. Jeg siger ikke, det skal være hende, men det er lidt sådan en type, vi er ude efter, siger han.

Stephanie Lose har siden 2015 været regionsrådsformand i Region Syddanmark. I 2018 blev hun formand for regionernes interesseorganisation, Danske Regioner.

Avisen Danmark har kontaktet Stephanie Lose , men hun ønsker ikke at kommentere.

V-politikeren Ellen Trane Nørby, som stillede op som modkandidat til Inger Støjberg ved næstformandsvalget siger til JyskeVestkysten, at hun ikke stiller op til posten igen.

- Jeg er borgmesterkandidat i Sønderborg, ikke næstformandskandidat, fastslår hun.

Annonce
Annonce
Aabenraa

Unge kastede kanonslag efter Betina og hendes børn: - Det kunne være gået helt galt

Kolding For abonnenter

29-årig mor dømt for at tæve kæreste med ledning og stikke ham med kniv: Nu er parret kærester igen

Esbjerg For abonnenter

Byens største julefrokost-arrangør undrer sig over smitteopsporingen efter udbrud: Derfor informerede vi selv

Kolding For abonnenter

Rasmus er spastiker og kæmpe håndboldfan: Det er et frirum, hvor jeg kan glemme hverdagens problemer

Medie: Anbefaling om at aflyse julefrokoster på vej

Erhverv For abonnenter

Prisbelønnet industrivirksomhed er gået konkurs: Nu skal den sælges til højestbydende for at redde arbejdspladser

Danmark

Løvkvist: Også det seneste afsnit i DF-serien "Arvefølgen" blev giftigt

Esbjerg For abonnenter

Bygherre får gok i nødden af politikere: Beskyldes for at have bygget i ond tro og skal fjerne ulovligt opsatte kviste

Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem

Varde

Blæste alkometer højt op om formiddagen: Mand med meget aldrende fødselsattest sigtet for spritkørsel

Sønderborg For abonnenter

70 år gammel skov er ulovlig: Træerne skal væk, men skoven får lov at overleve som krat

Billund For abonnenter

60-årig rystede sin penis foran dagplejebørn

Annonce