Annonce
Tønder

Kæde øjner et godt marked i grænselandet: Tønder får sin egen Harald Nyborg til november

Ved rundkørslen, hvor McDonalds og Burger King ligger, er en Harald Nyborg-butik netop nu under opførelse. Efter planen vil den åbne til november. Foto: Matilde Bøjlund Andersen
Nye Harald Nyborg-butikker skyder i øjeblikket op i mindre byer, og Tønder er med på listen som en by, kæden tror på. Den 2300 kvadratmeter store butik forventes klar til november.

TØNDER: Mange har med garanti bemærket det store byggeri på pladsen ved McDonalds og rundkørslen, og den er god nok: Til november får Tønder sin egen Harald Nyborg.

Butikken bliver på 2300 kvadratmeter, som er en standardstørrelse i Harald Nyborg-kæden, og det er ikke tilfældigt, at valget er faldet på netop Tønder.

- Vi er ved at fylde danmarkskortet op med flere Harald Nyborg-butikker i øjeblikket, og her er Tønder oplagt. Vi har fundet ud af, at det faktisk fungerer rigtig godt med butikker i de lidt mere tyndt befolkede områder og mindre byer - siger jeg og håber, at man i Tønder ikke tager det ilde op, siger administrerende direktør i Harald Nyborg, Arne Gerlyng-Hansen, og fortsætter:

Annonce


Vi kan se, at der er et godt kundegrundlag i byer af en mindre størrelse, og det har givet blod på tanden.

Arne Gerlyng-Hansen, administrerende direktør


- Da vi for mange år siden startede, åbnede vi Harald Nyborg-butikker i Danmarks største byer, men vi kan se, at der er et godt kundegrundlag i byer af en mindre størrelse, og det har givet blod på tanden og lyst til at åbne yderligere.

I dag ligger den nærmeste Harald Nyborg-butik i Rødekro. Derudover er der butikker i Esbjerg, Kolding og Fredericia.

- Men vi tænker, det er lidt langt at køre for folk i Tønder, og vi tror på, at der er kunder til, at Tønder får sin egen butik. Det bliver en butik med fuldsortiment, som alle de andre, og vores sortiment er jo rigtig bredt, så mange bliver overraskede, første gang de besøger os, siger Arne Gerlyng-Hansen.

Ny bølge af butikker

Haderslev er også på vej til at få sin egen Harald Nyborg-butik, og det samme er Brønderslev i Nordjylland. Thisted og Skjern har for nyligt fået butikker, og det går ganske fint med salget der, oplyser direktøren. Han vil heller ikke udelukke, at der på et tidspunkt kunne åbne Harald Nyborg-butikker syd for grænsen.

Der ligger to andre kæder i området allerede, men i en noget anden genre, nemlig Burger King og McDonalds, der bliver naboer til den nye Harald Nyborg. Foto: Matilde Bøjlund Andersen

Nu følger snart en ansættelsesperiode, hvor der skal findes både en butikschef, to souschefer og så en gruppe menige ansatte. En jobannonce om stillingen som butikschef er ude lige nu, og det forventes, at stillingen er besat 1. august.

- Herefter begynder vi at finde det menige personale, og så det hele kan være klar til åbningen i november, siger Arne Gerlyng-Hansen, der selv vil være til stede på åbningsdagen.

Det er selvfølgelig altid usikkert med nybyggeri, men umiddelbart kører butiksetableringen efter planen, oplyser han.

Annonce
Tønder For abonnenter

Over havet under himlen: Vidåslusen får sin udsigtsplatform

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Slut med at rense alger af tagene i landsby: Det løber direkte ud i ny regnvandssø

Haderslev For abonnenter

Kandis-Johnny overvældes stadig af bandets trofaste fans: Efter koncerterne går vi frem til vores fans - andre bands går backstage

Billund

Brand blev opdaget, da videoovervågningen forsvandt: Der var kun røg, da brandvæsnet nåede frem

Kultur

Hanson gav Vejen fest i midtbyen: Diskoteksejer håber, musikevent kan blive en tradition

Haderslev

Sårbare og udsatte unge sikres hjælp: Unge på Sporet er tilbage på sporet

Team Esbjerg For abonnenter

Team Esbjerg-profil melder sig klar til CL-braget i Frankrig: - Jeg synes, at vi har rigtig fine muligheder

Tønder

Børn i sorg: Koordineret indsats skal hjælpe

Kolding

Velhavere viser stribevis af sportsvogne frem i Kolding

Sport

Danmark er finaleklar i Speedway of Nations efter drama

Varde For abonnenter

Kampen om Andelskassen bliver langvarig: Spar Nord Bank er tålmodige og opgiver ikke overtagelse

Navne For abonnenter

Louis Bülow fortæller om sine minder: Fra en svunden tid - og dem, jeg savner

Kultur

Koncert-abstinenser i Vejen: Amtoft åbnede festen og savner et spillested i Vejen

Annonce