Annonce
Læserbrev

Kæden er hoppet af

Annonce

Læserbrev: Nu er kæden hoppet af for Mette Frederiksen. Intet sundhedsmæssigt peger på det rigtige i en forlængelse af forbudsrejseanbefalinger til eks. Grækenland og herunder Kreta, samt andre sydlige feriemål.

Debatten løber - og den er løbet af sporet. Som det ser ud lige nu, så er sundhedsmyndighederne koblet af, og der er alene tale om en politisk aftale. Præsentationen af forlængelse af de eksisterende rejsedekreter blev lige tilpas forelagt uden tilstedeværelse af sundhedsmyndighederne.

Den løbende debat stiller konkrete spørgsmål til grundlaget for diverse dispositioner. Det ligner en overreaktion med nedlukningen af vort samfund, hvilket sundhedsmyndighederne også frarådede.

Der er virkelig stillet spørgsmål ved dispositionerne, og spørgsmålene presser sig på, samtidig med, at Mette Frederiksen snakker udenom, og ikke svarer konkret på spørgsmålene.

Der er brug for en kritisk gennemgang af baggrunden for at lukke Danmark så voldsomt ned med de uoverskuelige omkostninger, som der er i udsigt.

Få nu åbnet for rejser til det sydlige Europa, der har styr på coronaen, og brug for indtægterne fra turisterne fra Danmark.

Der har været brug for at styre udviklingen, og få styr på coronaen, uden om enhver tvivl. Nedlukningen af Danmark, som det skete, er imidlertid en klar overreaktion og satte unødvendig frygt i mange mennesker. En frygt mange stadig bærer på. Det er derfor befriende at høre sundhedseksperter udtale, at overholdelsen af de udmeldte råd om renlighed, og at holde afstand, holder coronaen fra døren.

Grænsen for overforsigtighed er langt overskredet Mette Frederiksen. Pas på med, at det ikke kommer til at ligne selvprofilering af dig og din regering.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

100 år siden Genforeningen: En stor dag for Sønderjylland, Danmark og Verden

Annonce