Annonce
Kolding

Kæmpe appetit på julepynt hos Billig Blomst i Kolding: - Vi har bestilt for lidt

Der er bestilt for lidt julepynt hjem til Billig Blomst i Kolding, der har været nødt til at hente juleartikler fra butikkerne i Aalborg og Aarhus til Kolding-butikken. Butikschef Tommy Andersen og personalet har været i gang med juleforberedelserne i flere måneder. Foto: Søren Gylling
Billig Blomst i Kolding har bestilt for lidt julepynt til butikken, så for at udgå tomme hylder bliver der hentet nisser og julepynt fra butikkerne i Aalborg og Aarhus.
Annonce

Kolding: Kunder hos Billig Blomst kan uden problemer anskaffe sig en nisse, når de besøger butikken på Mønten i Kolding. Ud over planter og blomster sælger Billig Blomst også boligartikler og altså julepynt, men gavepapiret  og nissefigurerne har muligvis været en tur forbi butikken i Aarhus eller i Aalborg.

- Lige nu kæmper vi med, at butikken i Kolding har udsolgte varegrupper inden for jul, så vi flytter varer fra Aalborg og Aarhus, fordi der allerede bliver solgt så meget julepynt i Kolding, siger Brian Reenberg, der ejer Billig Blomst-kæden, der i dag har fem plantemarkeder og to nye er på vej i 2021.

- Det er alt muligt jul, der bliver solgt. Nisser, gavepapir og gavebånd. Vi har simpelthen købt for lidt til butikken, siger Brian Reenberg.

Billig Blomst er altid meget tidligt ude, når det gælder julepynt. På hjemmesiden beskriver virksomheden, hvordan medarbejderne allerede midt på året går i gang med forberedelserne: ”Når vi går i gang med at fylde den ene hal efter den anden med julepynt sidst i juli måned, er det ganske enkelt fordi, vi ellers ikke kan nå at få alle de flotte juleting på plads til vores kunder”.

Hvert år hører direktøren fra kunder, der synes, at Billig Blomst er meget tidligt ude.

- Vi bliver tit skældt ud i forhold til at starte julen meget tidligt. Men julepynt bliver solgt i oktober og starten af november. Det er en misforståelse, hvis folk tror, at der bliver købt julepynt i december. Her bliver der pyntet op, og i stedet bruger man tiden på at købe gaver, siger Brian Reenberg.

Billig Blomst har også i flere måneder på sin Facebook-side lagt billeder op af julepynt og julepapir.

- Virkeligheden er, at vi skal være klar med alt den 1. oktober, siger Brian Reenberg.

- Vi bliver tit skældt ud i forhold til at starte julen meget tidligt. Men julepynt bliver solgt i oktober og starten af november, siger direktør Brian Reenberg. I butikken i Kolding har butikschef  Tommy Andersen og Helle Gejl i flere måneder forberedt julesalget. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Næsthøjeste smittestigning nogensinde: De fleste kommuner rammes

Annonce