Annonce
Aabenraa

Kæmpe Apple datacenter opføres ved Aabenraa

Transformatorstationen i Kassø, der skal levere strøm til det nye datacenter. Arkivfoto

Borgmester Thomas Andresen løfter her klokken 10 sløret for, at det er Apple, der bygger ved Kassø.

Aabenraa: Det har været omgærdet af stort hemmelighedskræmmeri, men det har i lang tid ligget i luften: Et datacenter var på vej ved Kassø vest for Aabenraa.

Nu er det så afsløret. Først klokken 10 har Aabenraa Kommune indkaldt til pressemøde, men der er netop sendt en pressemeddelse ud, der fortæller, at det er Apple, der bygger datacenter nummer to i Danmark. Første fase ventes færdig i 2019 til en samlet pris på omkring seks milliarder kroner.

Den amerikanske it-gigant er allerede ved at bygge et andet datacenter i Viborg, og nummer to i Aabenraa kan potentielt blive endnu større.Ifølge Ritzau vil de to datacentre dog foreløbig ligne hinanden i størrelse, energiforbrug og udformning.

Byggeriet ventes at skabe cirka 300 job og omtrent 50-100 beskæftigede, når datacenteret er i fuld drift.De to datacentre i Danmark skal køre Apples internettjenester som musikbutikken iTunes Store, App Store, iMessage, Kort og Siri for virksomhedens europæiske brugere.

Der er ikke behov for yderligere generatorer, da også centeret i Aabenraa kommer til at ligge ved en transformatorstation. Centeret skal ligge lige ved siden af højspændingsstationen Kassø, som er garant for stor strømforsyningssikkerhed.Netop forsyningssikkerheden er en af hovedgrundene til, at Apple vælger at placere to datacentre i Danmark.

Offentliggørelsen af, at det er Apple, der skal bygge, sker kort efter, at Aabenraa Byråd på et hasteindkaldt byrådsmøde klokken 8 mandag morgen godkendte lokalplanen for området.

JydskeVestkysten følger op på sagen.

Annonce

Her skal centeret ligge

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce