Annonce
Kolding

Kæmpe ejendom sat til salg for 35 millioner kroner

Davidsens Tømmerhandel har sat deres store bygning på Industrivej til salg for 35 millioner kroner. - Det er en udmærket lagerbygning, og heldigvis er der stort behov for lagerlokaler, siger erhvervsmægler Ole Vestergaard fra Colliers International. Foto: Colliers International

Stigende nethandel betyder, at behovet for store lagerejendomme stiger, lyder det fra ejendomsmægleren, der skal sælge Davidsens Tømmerhandels store ejendom i Vamdrup, der på næsten 20.000 kvadratmeter.

Vamdrup: I foråret meddelte Davidsens Tømmerhandel, at man sagde farvel til Vamdrup.

Nu har Davidsens Tømmerhandel så sat den store bygning i Vamdrup på knap 20.000 kvadratmeter til salg for 35 millioner kroner.

- Det er en udmærket lagerbygning, og heldigvis er der stort behov for lagerlokaler. Interessen er rimelig stor - også selv om det er en stor bygning. Jeg kan ikke nævne nogle navne naturligvis. Men jeg kan sige, at nogle af de interesserede købere har relation til nethandel. Nethandlen vokser, det er ret tydeligt, siger erhvervsmægler Ole Vestergaard fra Colliers International, der har opgaven med at sælge ejendommen på Industrivej. Dele af den store bygning er lige nu udlejet på korte lejeaftaler.

- Der er mange butikker, der stort set ikke har noget lager mere. De får leveret varer hver eneste dag. Det betyder blandt andet, at vi kan se, at det er leverandørerne, der selv står med lageret, og typisk samler man det i meget store enheder, og her kunne ejendommen i Vamdrup være et godt bud, siger Ole Vestergaard.

Annonce

- Det havde selvfølgelig været bedre, hvis ejendommen lå lige ved siden af motorvejen. Ingen tvivl om det. Men nu ligger den i Vamdrup, og der er cirka 10 kilometer ud til motorvejen. Men prisen er også fastsat efter, at den ligger et stykke fra motorvejen.

Ole Vestergaard, erhvervsmægler i Colliers International
I foråret meddelte Davidsens Tømmerhandel, at virksomheden sagde farvel til Vamdrup, og nu er deres lagerejendom på Industrivej sat til salg. Virksomheden har samlet lageraktiviteterne på virksomhedens centrallager i Føvling. Foto: Colliers International

Ligger rimeligt godt

Beliggenheden er dog ikke helt i top. Når lastbilerne forlader ramperne i den store ejendom, skal de køre cirka otte minutter før de rammer motorvejen.

- Ejendommen ligger rimeligt godt. Det havde selvfølgelig været bedre, hvis ejendommen lå lige ved siden af motorvejen. Ingen tvivl om det. Men nu ligger den i Vamdrup, og der er cirka 10 kilometer ud til motorvejen. Men prisen er også fastsat efter, at den ligger et stykke fra motorvejen, siger Ole Vestergaard, der går efter at sælge ejendom samlet

- Men den kan deles op, hvis det er ønsket. Indtil videre har vi lavet nogle korte tidsbegrænsede lejekontrakter med nogle virksomheder. Men de kan hurtigt opsiges. Men lige nu kommer der lidt penge ind, siger Ole Vestergaard.

Medarbejderne i Davidsenshop, der sad i Vamdrup, er rykket til hovedkontoret i Vojens. Virksomheden besluttede i foråret at samle lageraktiviteter på virksomhedens centrallager i Føvling, der dækker cirka 40.000 kvadratmeter, og planerne om at åbne et byggemarked i Vamdrup blev opgivet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce