Annonce
Esbjerg

Kæmpe Facebook-datacenter bygges ovenpå 2000 år gammel landsby

Foto: Ken Mathiesen

Udgravning til Facebooks datacenter i Esbjerg giver arkæologer mulighed for at gøre fund fra fortiden.

Datacenter: Det sker, at fortiden dukker op, når man graver til fremtiden.

Resterne af en omkring 2000 år gammel jernalderlandsby titter frem ved Esbjerg, hvor et stort og nyt Facebook-datacenter skal bygges. Det skriver DR P4 Syd.

Siden maj har 18 arkæologer undersøgt jorden, der kan fortælle en masse om landsbyen Andrups forhistorie. Det fortæller Michael Alrø Jensen, der er museumsdirektør ved Sydvestjyske Museer.

- Det er muligvis Andrups begyndelse, vi har fundet. Den landsbystruktur, vi kan se, svarer til den, man ser efter Kristi fødsel, hvor man begynder at flytte sammen i landsbyer fremfor at bo spredt i landskabet, siger han til DR P4 Syd.

Det 170.000 kvadratmeter store areal ved Andrup er en unik mulighed for at undersøge området. Det er sjældent, at så store arealer skal undersøges, uddyber Michael Alrø Jensen, der gætter på, at flere landsbyfund vil dukke op, hvis man også undersøgte flere større områder.

- Det er ret usædvanligt, at vi får lov til at undersøge så store, sammenhængende områder. Normalt undersøger vi noget mindre matrikler svarende til parcelhusgrunde, siger Michael Alrø Jensen.

Målt på arealet er udgravningen det største projekt, Sydvestjyske Museer har været med til. Selvom der er gjort store fortidsfund i jorden, mener Michael Alrø Jensen ikke, at byggeriet bliver forsinket.

- Det er ikke min vurdering, at byggeriet bliver forsinket. Vi gør, hvad vi kan, for at byggeriet kan starte til planlagt tid, siger han.

Hvis det er muligt at bevare fortidsminderne på stedet uden at ødelægge dem ved byggeriet, skal de ifølge lovgivningen ikke udgraves, inden byggeriet af det store datacenter går i gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sandsække stilles nu klar til de næste dages regnvejr: Skal forhindre nye oversvømmelser

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Annonce