Annonce
Danmark

Kæmpe gasledning har fået grønt lys: Nu har Miljøstyrelsen modtaget klager

Op til Miljøstyrelsens tilladelse til gasledningen Baltic Pipe blev der holdt borgermøder flere steder i projektområdet, hvor Energinet som her svarede på spørgsmål. Flere mener dog ikke, at indvendingerne er blevet taget alvorligt. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Miljøstyrelsen har modtaget klager fra borgere og en borgmester, efter styrelsen i midten af juli gav grønt lys til en kæmpemæssig gasledning, der skal transportere gas fra Norge til Polen gennem den danske muld. Projektet fortsætter indtil videre som planlagt, oplyser bygherren Energinet.

Baltic Pipe: Tre jordejere, en borgergruppe og en borgmester er røget til tasterne efter at have læst det dokument, der tillader, at den op mod 950 kilometer lange gasledning Baltic Pipe bliver gravet ned tværs gennem landet.

I midten af juli gav Miljøstyrelsen grønt lys til Baltic Pipe, der skal transportere gas fra Norge til Polen via Danmark. Det skete via en såkaldt VVM-tilladelse, der efter reglerne stillede en klagefrist, som udløb 9. august. Avisen Danmark har fået aktindsigt i klagerne, som Miljøstyrelsen har modtaget. Det drejer sig om fem klager fra henholdsvis en borger i Kolding, to i Middelfart, en borgergruppe i Næstved samt borgmesteren i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen (S).

Hver klage indeholder en række punkter, som klagerne er utilfredse med i forhold til den tilladelse, der er givet. Eksempelvis mener Johannes Lundsfryd Jensen ikke, at der er taget tilstrækkelig højde for det høringssvar, Middelfart Kommune sendte forud for tilladelsen. I klagen påpeger han, at tilladelsen ikke indeholder beregninger, der viser konsekvensen af CO2-udledning med og uden Baltic Pipe, ligesom han anfægter, at gasrøret kan begrænse kommunens fremtidige byudvikling.

Annonce

Baltic Pipe

  • Baltic Pipe er en op mod 950 kilometer lang gasrørledning, der via Danmark skal forbinde de norske gasfelter med det polske gasnet.
  • Gasrøret vil krydse 13 danske kommuner og cirka 550 ejendomme berøres af projektet.
  • Formålet er blandt andet at skabe forsyningssikkerhed til Polen uafhængigt af Rusland. Polen har forpligtet sig til at betale Danmark for at få fragtet naturgassen gennem Danmark.
  • Baltic Pipe forventes klar i oktober 2022.
  • Ifølge bygherren, Energinet, vil en typisk dansk husstand kunne spare 125 kroner årligt i tariffer som følge af Baltic Pipe. Anslået pris: 12-16 milliarder kroner, hvoraf Danmark skal betale de seks milliarder kroner.
  • Kapacitet: Op til 10 milliarder kubikmeter gas om året svarende til fire gange Danmarks årlige gasforbrug.

Lang proces

Miljøstyrelsen er nu i gang med at vurdere, hvorvidt styrelsen mener, at klagerne giver anledning til justeringer i tilladelsen. Det sker i dialog med bygherren Energinet, der på vegne af staten ejer og driver dansk energiinfrastruktur. Vurderingen bliver sammen med klagerne sendt videre til Miljø- og Planklagenævnet, der træffer afgørelsen.

- I værste fald kan klagenævnet ophæve tilladelsen, så vi skal starte forfra. Nævnet kan også vurdere, at klagerne giver anledning til mindre eller slet ingen ændringer, siger kontorchef i Miljøstyrelsen Lisbeth Ølgaard.

Hun forventer, at det vil tage lang tid - i hvert fald et år - før Miljø- og Planklagenævnet er klar med en afgørelse. Indtil da er tilladelsen gældende, og det er op til Energinet, om man vil arbejde videre i mellemtiden.

- Det er bygherrens ansvar, hvis tilladelsen bliver ophævet, og man allerede er påbegyndt arbejdet, siger hun.

Energinet oplyser, at man afventer og respekterer nævnets afgørelse, men at projektet fortsætter som planlagt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener om flystøj: Det kan staten ikke være bekendt

Det er en urimelig behandling, mange af naboerne til de kommende F-35 kampfly i Skrydstrup har udsigt til at få. Fredag præsenterede et bredt politisk flertal en aftale, som vil koste skatteyderne 250 millioner kroner i forskellige former for kompensationer til de støjramte naboer. Det er i sig selv mange penge, men det er dog kun godt en procent af det beløb, som staten bruger på selve købet af de 27 nye fly. Når man køber fly for 20 milliarder kroner, skal man også være parat til at betale en anstændig pris for at undgå, at naboer kommer i økonomisk klemme, fordi deres boliger vil falde i værdi. Man kan af gode grunde ikke på forhånd vide, hvad det værditab bliver, og derfor kan der ikke på nuværende tidspunkt afsættes et fast beløb. Men det gør det politiske flertal i en aftale, der ud over at være for nærig også er alt for firkantet. Staten vil tilbyde 117 boligejere tættest på flyvestationen, der bor i en såkaldt rød zone, at de kan få opkøbt deres ejendom. Til gengæld er der cirka 1500 beboere i en såkaldt gul zone lidt længere væk, som kun vil blive tilbudt en støjsikring til 70.000 kroner. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) forsvarer sig med, at der ikke er juridisk grundlag for at udbetale erstatning for det værditab, der måske vil blive på grund af den forøgede flystøj. Men så må det politiske flertal træde i karakter som lovgivere og sørge for, at dette juridiske grundlag bliver skabt. Det må selvfølgelig ikke blive et tag selv-bord for husejere, der bare vil kunne påstå, at de har fået et kæmpe værditab og derfor skal have en erstatning. Det skal være en uvildig instans, som konkret skal vurdere, om ejendommene i området kommer til at tabe mere i værdi, end de måske ellers ville have gjort, hvis der ikke var købt nye kampfly. Det vil betyde, at staten ikke på forhånd kan vide, hvad udgiften til at dække naboernes tab bliver. Men det er en regning, alle skatteydere må være parat til at betale.

Danmark

Agnes er dybt skuffet over flyerstatning: Det er fuldstændig uanstændigt

Danmark

Endelig plan for millionerstatning er landet: Støjramte F-35-naboer kan få 70.000 kroner i hånden

Annonce