x
Annonce
Erhverv

Kæmpe hjælpepakke sendte amerikanske aktier i grønt

Johannes Eisele/Ritzau Scanpix
De amerikanske aktier lukkede torsdag med solide plusser, efter den store hjælpepakke blev vedtaget i senatet.

Det har været hårdt at være aktieinvestor under coronakrisen. De globale aktiemarkeder har været sendt helt i dørken, og det amerikanske aktiemarked har flere gange måttet gå i handelsstop på grund af for store fald.

Denne uge er der dog på det amerikanske aktiemarked blevet rettet lidt på de store fald. Torsdag byggede de amerikanske aktier yderligere på stigningerne, da det lukkede torsdag.

De tre ledende aktieindeks i USA lukkede med solide plusser på mellem 5,6-6,2 procent.

Det var særligt den enorme hjælpepakke, der endelig blev vedtaget i Senatet onsdag aften, der fik aktierne til at stige. Den enorme hjælpepakke på 2200 milliarder dollar nærmer sig dermed sin endelige vedtagelse.

Det brede S&P 500-indeks vandt på den baggrund frem med 6,1 procent, mens Dow Jones-indekset steg 6,4 procent. Teknologitunge Nasdaq gik samtidig op med 5,6 procent torsdag.

Dow Jones-indekset, der rummer nogle af de største selskaber i USA såsom Coca-Cola og Apple, er siden mandag steget med 21,3 procent.

Det har været udsigten til hjælpepakken, der har hjulpet indeksene på vej igen. Pakken blev enstemmigt stemt igennem i senatet.

Der havde ellers været to fejlslagne forsøg både søndag og mandag.

Den gigantiske økonomiske indsprøjtning, der skal sende milliarder ud i det amerikanske samfund, er nu sendt til Repræsentanternes Hus, som ventes at godkende den fredag.

Dermed kan den amerikanske præsident, Donald Trump, snart sætte sin underskrift, så pengene kan hjælpe den amerikanske økonomi.

Det var også en mere positiv dag for investorer, der havde investeret i det danske aktiemarked.

Det ledende danske indeks, C25, lukkede med et plus på 2,9 procent torsdag eftermiddag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Annonce