Annonce
Kolding

Kæmpe julemarked aflyst: - Det gør ondt at tage beslutningen

Gennem flere år har der været julemarked på Koldinghus, men i år bliver nødt til at springe over, hvilket naturligvis ærgrer Nanna Ebert, der er konstitueret direktør på Koldinghus. - Som medarbejdere har det jo også  været en måde for os til at glædelig jul til borgerne, siger hun. Arkivfoto: Mette Mørk
Nu kan Koldinghus ikke udsætte beslutningen længere, og som udviklingen er gået de seneste uger, bliver slottet nødt til at afblæse årets store julemarked.
Annonce

Kolding: Det traditionsrige julemarked, som plejer at trække tusindvis af lokale og udenbys turister til Koldinghus, er netop blevet aflyst. Beslutningen er truffet efter indførelsen af de seneste corona-restriktioner, som blandt andet skruer forsamlingsforbuddet ned fra 50 til ti personer.

- Vi har afventet med at træffe beslutningen, så længe vi kunne. Vi har ventet på at se, hvilken vej det gik med udviklingen, og her må vi konstatere, at smitten er vokset i samfundet, og restriktionerne nu er blevet strammet yderligere. Derfor tager vi beslutningen nu om at aflyse, selv om det gør ondt, siger Nanna Ebert, der er konstitueret direktør på Koldinghus.

Hun forklarer, at der ikke er mulighed for at vente på, at de nye restriktioner - forhåbentlig - begynder at få den effekt, at smittetrykket falder.

- Vi har også et ansvar overfor udstillerne, som skal vide, om de skal producere varer til et julemarked eller ej. De er nødt til at have en klar udmelding i god tid.

Annonce

Kræver mere bemanding

Nanna Ebert fortæller, at det kræver mange ressourcer at planlægge et julemarked. Der skal laves mange aftaler med udstillere, frivillige og ansatte, der skal lægges planer for hver enkelt rum på slottet - også slotsgården - og man skal have mange vagter for at sikre, at det hele kan gennemføres på en sikker vis.


- Lige nu kan vi holde åbent på slottet, fordi vi i det daglige kan følge med i forhold til de gældende regler, men i det øjeblik vi skal lukket slottet op med boder over alt, så kræver det bemanding alle steder. Og hvad så hvis der kommer endnu flere restriktioner?

Nanna Ebert, Koldinghus


- Lige nu kan vi holde åbent på slottet i det daglige, fordi vi kan følge med i forhold til de gældende regler, men i det øjeblik vi skal åbne slottet op med boder over alt, så kræver det bemanding alle steder. Og hvad så hvis der kommer endnu flere restriktioner? Så risikerer vi, at vi skal lukket det hele ned alligevel. Så er det bedre, at vi tager beslutningen nu og begynder at bruge kræfterne på at skabe julestemning på Koldinghus på en anden måde, siger Nanna Ebert.

Pyntningen af slottet kan snart begynde. Og den bliver opgraderet med blandt andet et stort, historisk julebord i riddersalen, hvor man kan opleve, hvordan historiens konger gennem tiderne har fejret julen.

- Vi har lige taget beslutningen om at lukke julemarkedet ned, så nu skal vi til at beslutte, hvad der kan lade sig gøre i stedet for de gæster, som kommer på Koldinghus i det daglige og i weekenderne. Kan vi eventuelt gøre noget med nisser for børnene eller noget med en skattejagt?

Annonce

Den rigtige beslutning

Nanna Ebert fortæller, at ikke blot julemarkedet er afblæst for i år, det samme gælder slotsnissen, der plejer at tage imod tusindvis af børn op gennem december i slotskirken, hvor det store juletræ står pyntet.

Tror du, det får konsekvenser på længere sigt, at I må afbryde årets juletraditioner?

- Nej, det er jeg sikker på, at det ikke gør, siger Nanna Ebert:

- Der er så meget andet, som også bliver aflyst i år på grund af corona. Vi har taget den rigtige beslutning for i år, men næste år kommer julemarkedet og udstillerne tilbage på Koldinghus, og måske kommer der andre traditioner til, fordi vi vil bruge i år til etablere nye ting som for eksempel det historiske julebord, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Politiet efterlyser 30-årig kvinde

EM I HÅNDBOLD For abonnenter

Det nye omdrejningspunkt: Vejen ind i varmen har været lang, træls og bumlet

Annonce