Annonce
Varde

Kæmpe kunstudstilling i Blåvand: 12 internationale kunstnere laver skulpturer i naturen

Der har tidligere været udstillet stor kunst på stranden og i klitterne ved Blåvandshuk. PR-foto
Wadden Tide er kunst skabt på stranden og i klitterne ved Blåvandshuk. 12 internationale kunstnere udstiller.

Blåvandshuk: Området i klitterne og på stranden ved Blåvandshuk Fyr vil i august og september danne ramme om et internationalt skulpturprojekt, Wadden Tide. Udstillingen sætter fokus på det stedsspecifikke ved kulturen og naturen omkring Vadehavet og på temaer, der krydser verdenshavene. Udstillingen, der placerer sig i både nationalpark og verdensarv, tager afsæt i fuglenes østatlantiske trækrute. Med kunsten som middel vil udstillingen udforske og fortolke temaer, som knytter sig til kulturen og naturen ved Vadehavet.

Gennem 12 værker skabt af internationale kunstnere bygger Wadden Tide bro mellem beskueren og en større verden. De 12 kunstnere er alle inviteret fra lande langs den østatlantiske trækrute hele vejen fra Island til Sydafrika. Det er Ingrid Ogenstedt (Island), Britt Smelvær (Norge), Gjøde & Partnere Arkitekter (Danmark), Kate Skjerning (Danmark), Stuart Ian Frost (Storbritannien), Roger Rigorth (Tyskland), Hannah Streefkerk (Holland), Monique Bastiaans (Belgien), Erick Fourrier (Frankrig), Bosch & Simons (Spanien), Edgar Massul (Portugal), Strijdom van der Merwe (Zambia).

Annonce

Bag om udstillingen

  • Kunstnerne vil i perioden fra 20.-30. august arbejde på stranden og i klitterne ved Blåvandshuk, og her er alle velkomne til på tæt hold at følge værkernes tilblivelse.
  • Lørdag 24. august klokken 16 er det muligt at høre kunstnerne fortælle om tankerne bag og processen i værkernes tilblivelse. Mødested er på parkeringspladsen ved fyret, Fyrvej 106.
  • Udstillingen er frit tilgængelig i perioden fra 31. august til 29. september.

Kæmpeværker

Nogle arbejder i stor skala med kæmpeværker, mens andre zoomer ind på detaljen i det oversete. Det er et håb, at udstillingen vil tale til et bredt publikum.

Udstillingen bygges op på stedet.

Wadden Tide udspringer af Kulturregion Vadehavet, der er et kulturelt samarbejde mellem de fire vadehavskommuner, Tønder, Esbjerg, Fanø og Varde. Udstillingen, der tidligere har fundet sted som en del af Vadehavsfestivalen i 2014 og 2016, er nu et selvstændigt projekt og ses som et naturligt led i at gøre kunstoplevelser tilgængelige for alle borgere, uanset hvor i landet de bor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce