Annonce
Aabenraa

Kæmpe møbelhus lukker: Butikken er for stor og for slidt

Det store møbelhus Ilva i Aabenraa lukker om ganske kort tid. Foto: Henrik Dürr
Møbel- og boligkæden Ilva har besluttet sig for at lukke butikken i Aabenraa. Det er dog ikke et endegyldigt farvel til den sønderjyske købstad.

Aabenraa: Kæmpe flyttesalg. Alle vores udstillingsmodeller skal væk. Du finder os fremadrettet i en af vores nærmeste butikker: Ilva Sønderborg, Ilva Haderslev, Ilva Kolding eller på Ilva.dk.

Denne tekst på store plakater er, hvad der møder kunderne, når de besøger møbel- og bolighuset Ilva på Løgumklostervej i Aabenraa.

Butikken i den sønderjyske købstad er nemlig under afvikling og lukker om kort tid. Det er ikke, fordi Ilva er træt af at være i Aabenraa, men beliggenheden og selve bygningen er ikke længere tilfredsstillende.

Annonce

- Vi har kigget på andre lejemål i Aabenraa, men det er ikke lykkedes at finde det rigtige, siger Martin Hallund, der er salgsdirektør i Ilva.

Salgsdirektøren udelukker dog ikke, at der på et tidspunkt igen vil være en Ilva-butik i Aabenraa.

- Hvis det rigtige lejemål dukker op, er vi klar, så det er ikke et definitivt farvel til Aabenraa. Vi har været glade for at være i Aabenraa, siger Martin Hallund.

Medarbejdere flytter nordpå

Det er ikke kun beliggenheden, som har ført til, at Ilva vælger at lukke butikken i Aabenraa. De nuværende lokaler på Løgumklostervej er heller ikke tidssvarende, og så er der for mange kvadratmeter.

- Det skal være et mere opdateret lejemål, og den nuværende bygning trænger til en renovering. Samtidig kan vi godt klare os med færre kvadratmeter, siger Martin Hallund.

Vi har kigget på andre lejemål i Aabenraa, men det er ikke lykkedes at finde det rigtige.

Martin Hallund, salgsdirektør i Ilva

Der er ifølge salgsdirektøren fire til fem medarbejdere i butikken i Aabenraa, og de er alle blevet tilbudt job inden for møbel- og boligkæden.

- Medarbejderne i Aabenraa flytter til butikken i Haderslev, siger Martin Hallund og tilføjer, at Ilva i Aabenraa på ingen måde har underpræsteret rent økonomisk, og at det skulle have spillet en rolle i beslutningen om at lukke på adressen.

- Butikken har klaret sig fint økonomisk og leveret nogle fine resultater de seneste år, siger Martin Hallund.

Selv om butikken i Aabenraa lige nu er ved at blive tømt for udstillingsmodeller, er der ikke sat en endelig dato på, hvornår den lukker.

- Jeg har ikke en endelig lukkedato, men det bliver nok i løbet af et par måneder, siger Martin Hallund.

Ilva

Ilva er et boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør.

Med cirka 900 medarbejdere, 42 bolighuse i Danmark, 8 i udlandet samt en omsætning på cirka 1,7 milliarder kroner er Ilva Danmarks største og førende detailhandel inden for møbler og boligindretning.

Annonce
Aabenraa For abonnenter

Læser undrer sig: Hvorfor bygger man nyt for 13 millioner kroner på losseplads, der skal lukke?

Danmark

Mandagens coronatal: Ny smitterekord

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Nyt byråd fritstiller topdirektør for tusindvis af ansatte øjeblikkeligt

Debat For abonnenter

JydskeVestkysten mener: Nej tak til fjernvarmepligt

Billund For abonnenter

Jens fylder 100 år: - Jeg har aldrig bekymret mig om ting, jeg ikke kan lave om på

Varde For abonnenter

3F har svært ved at hjælpe bulgarske arbejdsmænd: Er tavse som en mur

Dall: Derfor kommer Løkkes nye parti i Folketinget

Navne For abonnenter

Tredje gang tabte han til kræften: Tidligere indehaver af Expert i Varde er død

KIF Kolding

Fremragende første halvleg af KIF - sølle efter pausen

Sydjylland

Endnu en smitterekord og stor stigning i hele landsdelen: I en kommune eksploderer smitten med 800 flere tilfælde over weekenden

Dronningens smykkeskrin fortæller sin helt egen historie: Blandt platin, rubiner og brillanter ligger der pludselig et par plastic-øreringe fra Matas

Sønderborg

Under et halvt år til Tour de France: Uforudsete udfordringer er dukket op

Esbjerg For abonnenter

Byråd tager det tunge skyts i arsenalet i brug efter påbud: Klar til at lukke for elevers adgang til skole

Kolding

Dødsbranden i campingvognen er afsluttet: Nu er omkommet mand identificeret

Annonce