Annonce
KIF Fodbold

Kæmpe nedtur for festdagen hos Kolding IF

Der er arbejdet i ekspresfart for at få den nye hybridbane klar til lørdagens kamp mod HB Køge. Foto: Ludvig Dittmann
Kolding IF havde glædet sig til at indvi sin nye bane med masser af tilskuere til hjemmekampen mod HB Køge i 1. division. Nu bliver der kun plads til sponsorerne, og klubben melder alt udsolgt.
Annonce

Hvis du som så mange andre havde glædet dig til en tur på Kolding Stadion i morgen, kan du godt tørre smilet af.

Du kommer ikke ind til kampen.

Optakt

Fodbold, 1. division

Lørdag kl. 13: Kolding IF - HB Køge

JV tipper: 3-1

Det er den nedslående konsekvens af regeringens nye corona-restriktioner. Kolding IF må igen kun lukke 500 mennesker ind på stadion, og det betyder, at kun omkring 400 tilskuere får plads. De pladser går til allerede indbudte sponsorer.

Det fortæller Steffen Nikolajsen, der er driftschef hos Kolding IF.

- Heldigvis skal vi ikke til at aflyse for en masse mennesker. Men hvem ved, hvad der står af mennesker på gaden? Nu må vi til at sende dem hjem igen, siger Steffen Nikolajsen.

Driftschefen beder om at videregive meddelelsen om, at der som konsekvens er alt udsolgt til kampen mod HB Køge. Det er hermed givet videre.

- Vi må håbe det bedste. Det værste er, hvis vi ikke kan honorere vores forpligtelser over for vores sponsorer. Ellers kan det få alvorlige konsekvenser for vores forretning, siger Steffen Nikolajsen.

Han ærgrer sig ekstra meget, fordi Kolding IF lørdag indvier sin helt nye hybridbane, der er placeret lige foran hovedtribunen.

Annonce

Sportschef jubler over bane

Kolding IF-sportschef Niki Zimling har spillet på store adresser i hele Europa og har i dele af karrieren været vant til perfekte baner. Kolding IF’s nye bane får ham til at længes efter at spille fodbold.

- Da de første striber var rullet ud, og man kunne se, hvordan det tog sig ud … Hver gang, jeg kigger på den, bliver jer rørt, og så har jeg lyst til at spille fodbold igen. Det er en bane, som ikke mange får lov til at spille på, siger han om forholdene, der er de færreste danske klubber forundt.

- Det er det, vi gerne vil. Opgradere faciliteterne omkring hold og klub, så det på sigt kan være med til at skabe gode resultater og bære klubben fremad, siger Zimling.

- Hele vores setup og den måde, vi gør tingene på, kan være med til at sætte os i en position, hvor vi kan konkurrere om bedre spillere. Det er ikke kun banens skyld. Det er også vandingsanlæg i træningsbaner og kunstgræsbaner. Det er kontraktsituationen, hvor vi nu kører på deltid. Det er et nyt styrkelokale, som er på vej til akademi- og førsteholdsspillere. Det er flere hjælperedskaber som gps-trackere og video til analyse, fortæller sportschefen, der lørdag endelig kan se sit hold spille kamp på den nye bane.

Det bliver så en førstehåndsoplevelse, der er forundt de få.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce