Annonce
Esbjerg

Kæmpe overraskelse: Arkæologer finder jernalderlandsby - udfylder manglende brik i historien

Arkæologer fra Sydvestjyske Museer har til deres store overraskelse fundet en jernalderlandsby under udgravninger til udvidelse af hovedvej gennem Ribe Plantage. Fundet fortæller om tiden i Ribe før vikingetiden, og er en manglende brik i historien for arkæologerne. Foto: Sydvestjyske Museer.
Arkæologer fra Sydvestjyske Museer fik sig en stor overraskelse under udgravning ved Ribe Plantage, for i stedet for rester af Ribes gamle indfaldsvej fandt man resterne af en flere hektar stor jernalderlandsby, der nu kan hjælpe arkæologerne til mere viden om Ribe fra før vikingerne kom til området.

Ribe: Arkæologer fra Sydvestjyske Museer har i de forløbne uger gravet på begge sider af vejudvidelsen igennem Ribe Plantage. Man ville i et ganske kort tidsvindue undersøge området for at se, om man kunne finde rester fra den gamle indfaldsvej til Ribe fra 1600-1700-tallet, eller eventuelle rester fra begravelser i forbindelse med henrettelser på Galgebakken i Ribe.

Det fandt de ikke - men i stedet fandt de en hel jernalderlandsby fra perioden 300-400 år e.Kr.

- Det var en kæmpe overraskelse. Vi havde regnet med at finde vej- eller hjulspor fra indfaldsvejen til Ribe, men så gik vi ned i en hel jernalderlandsby, som vi nu har fået et udsnit fra, siger museumsinspektør Troels Bo Jensen, der leder udgravningen.

Arkæologerne har uden held afsøgt området øst for hovedvejen, men på vestsiden har man fundet stolpehuller, potteskår, keramik, grøfter med mere, og Troels Bo Jensen regner med, at man er færdig med udgravningen i næste uge, og dermed ikke vil forsinke anlægget af de to nye spor til vejen gennem plantagen.

Annonce
Arkæologer fra Sydvestjyske Museer har til deres store overraskelse fundet en jernalderlandsby under udgravninger til udvidelse af hovedvej gennem Ribe Plantage. Fundet fortæller om tiden i Ribe før vikingetiden, og er en manglende brik i historien for arkæologerne. Foto: Sydvestjyske Museer.

Før vikingerne

- Vi vidste ikke, om der ville være noget i området, men for os har der manglet en plet på landkortet i forhold til de bopladser fra denne periode, der har ligget med få kilometers mellemrum hele vejen langs vestkysten. Hvis systematikken skulle holde, så har der manglet noget, og det har vi altså fundet nu, siger Troels Bo Jensen og forklarer, at jernalderbopladsen er flere hektar stor, og spreder sig ind under Plantagevej og videre ind under indre Nørremark.

- Med et udsnit på 12-13 meter har vi fundet et lille frimærke af den, men det er nok for os, fordi vi får bekræftet, at der altså var en boplads, siger han og forklarer, at der helt præcist er tale om spor af en landsby, formodentlig fra såkaldt yngre romersk jernalder op til ældre germansk jernalder.

- Vi har aldrig gravet her før, fordi der har været fredsskov siden starten af 1800-tallet. Fundet er vigtigt, fordi vi i Ribe snakker meget om vikinger, men dette fortæller os mere om, hvordan vikingehandelspladsen er opstået, og dermed om tiden før Ribe blev grundlagt omkring år 710, så dette er en meget vigtig og voldsomt spændende brik i historien, siger Troels Bo Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce