Annonce
forside

Kæmpe opdatering af it-system: Regionen ruster sig mod hackere

Region Syddanmark vil fremrykke udrulningen af det it-system, som skal beskytte borgernes personlige oplysninger i blandt andet sygejournaler. Arkivfoto

Region Syddanmark fremrykker installering af Windows 10, som skal øge sikkerheden med borgernes personfølsomme oplysninger. Det er nødvendigt for at være et skridt foran hackerne, lyder det.

Spam: Det it-system, som Region Syddanmark havde planer om at lancere i 2019, ønsker den nu at udrulle mellem seks og ni måneder før planlagt. Det gør den for bedre at kunne bekæmpe de mange spammails, som hver dag tikker ind i mailboksen hos regionen.

- Der er nogle udfordringer i det nuværende system, og det skal det nye styresystem rette op på. Derfor er vi selvfølgelig interesseret i at få det i spil hurtigst muligt, fordi vores vurdering af trusselsbilledet af spam er alvorligt, forklarer Region Syddanmarks it-direktør, Morten Lundgaard.

Windows 10, som bliver det nye styresystem, skal beskytte mod hackerangreb, som regionen modtager i form af millioner af spammails, som kan være med til at sætte borgernes personfølsomme oplysninger i fare. Systemet skal blandt andet forhindre mulige hackere i at få adgang til sygejournaler, men også sikre at der ikke bliver slettet oplysninger, som ikke skal slettes.

- Vi får omkring seks millioner mails om ugen i Region Syddanmark. Over 90 procent af dem afviser vi, fordi vi kan se, at det er spam, som vi ikke ønsker at få indenfor vores mure, siger Morten Lundgaard.

It-sikkerhed

Med den nye tidsplan vil udrulningen af Windows 10 blive forkortet med seks til ni måneder og vil dermed være afsluttet i første halvår af 2019. Det nye system skal blandt andet bidrage til en højere grad af it-sikkerhed, ved at få større kontrol over, hvilke programmer der installeres på regionens computere, og hvilke mails der kommer ind og ud af systemet.

Kritik fra Rigsrevisionen

Rigsrevisionen har tidligere kritiseret regionen for ikke at have tilstrækkelig it-sikkerhed, som skal beskytte fortrolige oplysninger. Det voksende problem med spam bekymrer også regionens it-direktør.

- Spammails i den størrelsesorden fortæller noget om, hvor stort problemet er. Vi er i den situation, at alle større virksomheder løbende er udsat for hackerangreb, ligeså vel som den enkelte borgere er det. Derfor gør vi også alt, hvad vi kan for at beskytte os mod dem, siger han.

De nye systemer gør blandt andet, at regionens ansatte ikke længere kan installere programmer på computerne uden godkendelse. Dermed imødekommer regionen et af Rigsrevisionens kritikpunkter. Og andre punkter er efterkommet.

Annonce

Konstant konkurrence

Formanden for regionens nyoprettede digitaliseringsudvalg, Mette Bossen Linnet (V), understreger, at det konstante pres udefra gør det nødvendigt at udrulle Windows 10 i organisationen langt hurtigere end først besluttet.

- Vi er i konstant konkurrence mod hackere, og den teknologiske udvikling går så hurtigt, at vi hele tiden er nødt til at være et skridt foran. Det er vi i dag, og det skal vi også være i morgen. Vi skal sørge for, at sikkerhedsniveauet i regionen hele tiden er meget højt, påpeger Mette Bossen Linnet, som tilføjer, at hun - på trods af hackertruslen - vil være "helt tryg ved at overlade sine data til regionen".

Ifølge udvalgsformanden har der de seneste to år været 10-15 reelle angreb mod regionens computere, hvor det ikke er lykkedes at få data ud af systemerne.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

12.000 ansatte ved Esbjerg Kommune kan blive mødt med krav om gyldigt coronapas i næste uge: Pandemien kræver drastiske midler, siger borgmester

EfB For abonnenter

Den store EfB-analyse: To trænere, fem anførere, fem målmænd, 34 startere, 21 debutanter og meget mere

Haderslev

Forældre advarede Folketinget: Naturnationalpark bliver no go for vores børn

Sydjylland

Sådan sammensætter du den gode pensionsordning med en pensionsopsparing

Erhvervsredaktøren: Nu trækker vi lod om den grønne omstilling

Vejen For abonnenter

Mette er klar til kæmpe opgave: EU-modstandere vil samle 70.000 underskrifter

Tønder

Stort ønske går i opfyldelse: Tønder-politiker scorer vigtig taburet i regionsrådet

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmpede med stor gårdbrand

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Sønderborg

Aflyste julefrokoster rammer hårdt hos Dorit og hendes kollegaer i presset branche:- Ingen vil risikere at være kilden til et smitteudbrud

Sydjylland For abonnenter

Ugens pletskud: Stop lige engang

Kolding

22-årig mand anholdt i nat: Pegede sit lem mod patruljevogn

Annonce