Annonce
Kolding

Kæmpe ros til kommunalt ansatte: Hjemsendte tilbyder hjælp, hvor der er brug for det

De cirka 7500 ansatte i Kolding Kommune får stor ros fra kommunaldirektøren i forbindelse med deres indsats og opbakning omkring nedlukningen af Kolding Kommune. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Kommunaldirektøren i Kolding roser kommunens ansatte for deres store velvillighed i forbindelse med de nedlukninger og ændringer, der nu sker som følge af coronavirus.
Annonce

Kolding: Det har været helt fantastisk at opleve den enorme imødekommenhed, som de omkring 7500 ansatte i Kolding Kommune har lagt for dagen i forbindelse med arbejdet med at lukke ned for stribevis af funktioner i Kolding.

Sådan lyder roserne fra kommunaldirektør Thomas Boe, som allerede onsdag aften under statsministerens tale om coronasituationen fik travlt med sammen med blandt andet resten af kommunens direktion og borgmesteren at planlægge den kommende nedlukning i Kolding.

- Det er foreløbig gået langt mere smertefrit end forventet, og det skyldes, at medarbejderne har vist en fantastisk vilje til at støtte op og bakke om det, siger Thomas Boe.

Han fortæller, at flere af de medarbejdere, der er sendt hjem, og som ikke kan passe deres arbejde hjemmefra, har henvendt sig til deres kommunale arbejdsgiver for at understrege, at de hjertensgerne står til rådighed, hvis der er brug for ekstra hænder andre steder i den kommunale organisation.

Det er både ledere og menige medarbejdere, der har tilbudt deres hjælp, og det er et billede på de ansattes store velvillighed

Thomas Boe

Annonce

Rykker sammen

- Det er både ledere og menige medarbejdere, der har tilbudt deres hjælp, og det er et billede på de ansattes store velvillighed, mener Thomas Boe.

Han tilføjer, at der også er hjemsendte medarbejdere i kommunen, der har meldt ind, at hvis nogen mangler børnepasning, har de ledige hænder til at passe et par stykker.

- Fra at mange tænkte, at corona ikke var meget værre end en almindelig influenza, tror jeg, at det for alvor er gået op for folk, hvad det er, vi taler om. Og så siger folk, at nu rykker vi sammen i bussen, mener kommunaldirektøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nu kan borgere med milde symptomer selv booke coronatest uden hjælp fra lægen

112

Peter Madsen erkender at have fået hjælp til flugt

Annonce