Annonce
Danmark

Kæmpe sølvskat fundet ved cykelsti

Mængder af moneter, og de har ligget i jorden i 600 år. Her kigger arkæolog Kasper Terp Høgsberg på sit fund. - At gøre sådan et fund er once in a life time, det sker aldrig igen for mig, forudser han. Foto: VejleMuseerne
VejleMuseerne har den seneste uge gravet en af landets største skatte af middelaldermønter frem. Det kan ende med over 1000 mønter

Vejle: Indtil mandag 30. september var Vejle en tom hvid plet på landkortet, når det handlede om skattefund fra middelalderen. Sådan er det ikke længere.

I en skrænt få meter fra en cykelsti op ad Uhrhøjbakken har VejleMuseerne pillet mindst 800 mønter fra årtierne omkring år 1400 frem.

En stor klump af fundet er til konservering, og det kan bringe antallet af mønter over 1000. Dermed ligger Vejle til en placering som nummer tre til fem på alletiders liste over skattefund fra denne periode.

Da mønterne vejer omkring et gram stykket, er der op mod et kilo sølv i fundet. Lødigheden er omkring 80 procent, mens resten er kobber. I mønternes samtid har man kunnet købe 25 tønder byg eller 10-11 fedekøer for møntsækkens indhold.

Annonce
Det var fuldstændig vanvittigt. Jeg fik så mange signaler i ørerne, og der blev ved med at komme flere og flere og flere. Punkterne lå så tæt, at det gik ind over hinanden. Jeg måtte opgive at grave og bare følge sporet op ad stien, indtil der kom færre signaler, og dét, der bippede, kun var ølkapsler.

Kasper Terp Høgsberg

Det var fuldstændig vanvittigt

Det var arkæolog Kasper Terp Høgsberg, der gravede skatten frem. Han fortæller, at VejleMuseerne det seneste par år har fået indleveret løse mønter. Da der så for tredje år i træk dukkede en mønt op fra samme sted, besluttede arkæologerne at rykke ud med en detektor.

- Det var fuldstændig vanvittigt. Jeg fik så mange signaler i ørerne, og der blev ved med at komme flere og flere og flere. Punkterne lå så tæt, at det gik ind over hinanden. Jeg måtte opgive at grave og bare følge sporet op ad stien, indtil der kom færre signaler, og dét, der bippede, kun var ølkapsler. Så vendte jeg om for lokalisere kildestedet. Her er en sæk mønter i en krukke en gang blevet gravet ned i skrænten, fortæller han.

Årsagen til fundet skal nok findes i, at der er lagt et nyt gruslag på stien for et par år siden. Måske har en maskine påkørt skrænten, så regnen er begyndt at vaske mønterne ud. Den seneste mønt er netop fundet i kølvandet på forrige weekends skybrud.

Handelskrigen med hansestæderne

Den ældste mønt er fra 1380 og den yngste fra 1424. Mønterne har været i omløb i længere tid, ser man af sliddet på dem. Derfor vurderer arkæologen, at de er gravet ned et sted mellem 1424 og cirka 1440.

- Det var den periode, hvor den danske kongemagt havde en handelskrig med hansestæderne. Kongen, Erik af Pommern, ville helst handle med Holland og England og insisterede på, at man brugte hans mønter. Men med tiden dalede tilliden til kongens mønt i takt med deres lødighed. Det var for fristende at fuske med sølvmængden i hver mønt for en økonomisk presset konge. Derfor falder andelen af danske mønter i skattefundene fra denne tid. De afløses af tyske mønter fra tyske byer som Stralsund, Lübeck, Rostock, Wismar, Hamborg og Hannover. Med dette fund kan vi nu placere også Vejle i denne handelssammenhæng, forklarer Kasper Terp Høgsberg.

Vejle i top-5

At finde en skat blot halvanden kilometer fra bycentrum er sjældent. Men da møntsækken blev gravet ned i 1430'erne, befandt den der gjorde det sig udenfor byen.

Det aktuelle sted er dog ikke så underligt. Jellingvej er en gammel vej til og fra Vejle. Når man kom fri af bakkerne og ud i nærheden af Jelling, så var man ikke langt fra sidevejene til Hærvejen.

Det aktuelle fund bør være en seriøs kandidat til top-10-listen over arkæologiske fund i Danmark 2019, mener arkæolog ved VejleMuseerne Kasper Terp Høgsberg. Antallet af mønter er ikke opgjort. Der er minimum et stykke over 800. Men en stor klump af fundet er gravet op samlet og skal pilles fra hinanden på et laboratorium. Heri kan være op til 200 mønter ekstra. I så fald er man over 1000 styk. Topplaceringen er udenfor rækkevidde. Den har Svendborg med 3830 fra Møllegadefundet.

Men nummer tre over de antalsmæssige største møntfund fra denne tid er Nakskov med 941. Derefter følger Helsingør med 892 og Tinning Skov nordvest for Aarhus med 320 styk. Vejle er dermed sikker på en klar femteplads.

Uforudset og pludselig død

Måske har en udenlandsk købmand deponeret sin formue et sikkert sted, fordi man heller ikke den gang fik rente i banken. Beløbet er så stort, at det må være en handelsmand, og han har været usikker på, hvad der ventede ham ved Vejles byporte.

Den forsigtighed var der god grund til. At deponenten ikke vendte tilbage efter sin formue, er der jo en åbenlys årsag til: Uforudset og pludselig død.

Fundet udstilles på VejleMuseerne i efterårsferien.

Sådan begyndte arbejdet. Ud fra løse fund i tre omgange begynder arkæologen at "kigge på jorden" med en metaldetektor. Efter fire meter måtte han stoppe opgravningen, for der var alt for mange mønter, der gav udslag. Foto: VejleMuseerne
Dér er der en mønt. Og dér. Og dér. Foreløbig er tælleren stoppet på 803 sølvmønter med en lødighed på 80 procent. En stor klump undersøges hjemme på museet, og her kan komme endnu et par hundrede. De er helt tynde, maksimalt to centimeter i diameter og vejer typisk et gram pr. styk. Foto: VejleMuseerne
Denne klump med resten af den krukke, som pengesækken var gravet ned i, skal undersøges hjemme på museet. Forventningen er, at her kan gemme sig op til 200 ekstra mønter. Foto: VejleMuseerne
Der er én god ting ved, at mønterne ikke er af rent sølv. "Devalueringen" i form af 20 procent kobber har været med til at bevare rester af den sæk, mønterne lå i, og som blev puttet i krukken før nedgravningen. Foto: VejleMuseerne
Hjemme på kontoret skal mønterne forsigtigt børstes. De har ligget godt og er relativt pæne. Foto: VejleMuseerne
Efter rengøring skal mønterne sorteres og bestemmes efter type og alder. Den ældste mønt, der hidtil er opdaget i Uhrhøjskatten, er fra 1380, og den nyeste er fra 1424. Efter 1424 og inden midten af 1400-tallet er mønterne gravet ned. Foto: VejleMuseerne
Uhrhøjskatten har været en formue i sin tid. Man har kunnet købe 25 tønder byg eller cirka 10 fedekøer for mønterne. Foto: VejleMuseerne
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce