Annonce
Nordtyskland

Kæmpe sanering af Danevirke går i gang

Efterhånden er der kun omkring 80 meter tilbage af Valdemarsmuren, der oprindelig var mindst 3,6 kilometer lang. Foto: Västgöten/ Wikimedia.
Valdemarsmuren ved Danevirke er hårdt medtaget. I den kommende tid starter arbejdet med ikke blot at redde resterne, men sanere hele den resterende mur.

DANEVIRKE: Red Valdemarsmuren lyder opgaven. For det står skidt til med den engang så mægtige mur, som den danske kong Valdemar i sidste halvdel af 1100-tallet lod opføre som værn mod angreb fra sachiske og slaviske stammer.

Valdemarsmuren er en del af Danevirke, der er på Unescos liste over verdensarv. Derfor skal muren ikke blot reddes, men også sættes i stand, så besøgende kan få et indtryk af, hvilket mægtigt forsvarsværk, den i sin tid udgjorde.

I første omgang handler det om at bevare den fredede ruin. For at sikre dette, bliver de hårdest medtagne dele i den kommende tid dækket af med presenninger for at beskytte stenene mod elementerne. Det drejer sig om et afsnit på omkring 40 meter.

Egentlig skulle arbejdet begynde allerede mandag. Men den regnmættede jord forhindrer, at man kan komme frem med den lastbil, der skal transportere de 800 sandsække, der skal holde presenningerne på plads.

- Nu har vi brug for tre dage uden regn, for at kunne komme i gang, siger Astrid Eggert, der leder opsynet med såvel Danevirke som Hedeby, der også er på Unescos liste.

Til foråret begynder det egentlige arbejde med at sætte muren i stand. Oprindelig var der planer om at rejse et gigantisk telt over ruinen. Af økonomiske årsager er den ide dog droppet.

- Vi vil hellere bruge pengene på den egentlige sanering, forklarer Astrid Eggert.

Annonce
Nu har vi brug for tre dage uden regn, for at kunne komme i gang.

Astrid Eggert, Danevirke.

Og det haster. Af den oprindelig mindst 3,6 kilometer lange teglstensmur er der kun omkring 80 meter tilbage. Forklaringen på det er også, at muren blev brug som stenbrud, da Danevirke i løbet af det 13. århundrede mistede sin militære betydning.

Med nedbrydningen af Valdemarsmuren er fortsat lige til nutiden. Frem for alt perioder med regn efterfulgt af frost får muren til at smuldre. Men det slider også på bygningsværket, at de mange gæster på stedet klarer rundt på murens rester.

I forbindelse med saneringen bliver der opført et stort stillads. Herfra foregår arbejdet med sten og mørtel. Herefter bliver muren atter dækket til med presenninger, så mørtlen kan tørre.

Nye teglsten

Projektet handler ikke kun om at sætte murens rester i stand, men også om at forhindre fremtidige skader. Det sker med nye tegl, der bliver brændt specielt til dette formål.

- Planen er at være færdig ved årets udgang, beretter Astrid Eggert.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Annonce