Annonce
Nordtyskland

Kæmpe sanering af Danevirke går i gang

Efterhånden er der kun omkring 80 meter tilbage af Valdemarsmuren, der oprindelig var mindst 3,6 kilometer lang. Foto: Västgöten/ Wikimedia.
Valdemarsmuren ved Danevirke er hårdt medtaget. I den kommende tid starter arbejdet med ikke blot at redde resterne, men sanere hele den resterende mur.

DANEVIRKE: Red Valdemarsmuren lyder opgaven. For det står skidt til med den engang så mægtige mur, som den danske kong Valdemar i sidste halvdel af 1100-tallet lod opføre som værn mod angreb fra sachiske og slaviske stammer.

Valdemarsmuren er en del af Danevirke, der er på Unescos liste over verdensarv. Derfor skal muren ikke blot reddes, men også sættes i stand, så besøgende kan få et indtryk af, hvilket mægtigt forsvarsværk, den i sin tid udgjorde.

I første omgang handler det om at bevare den fredede ruin. For at sikre dette, bliver de hårdest medtagne dele i den kommende tid dækket af med presenninger for at beskytte stenene mod elementerne. Det drejer sig om et afsnit på omkring 40 meter.

Egentlig skulle arbejdet begynde allerede mandag. Men den regnmættede jord forhindrer, at man kan komme frem med den lastbil, der skal transportere de 800 sandsække, der skal holde presenningerne på plads.

- Nu har vi brug for tre dage uden regn, for at kunne komme i gang, siger Astrid Eggert, der leder opsynet med såvel Danevirke som Hedeby, der også er på Unescos liste.

Til foråret begynder det egentlige arbejde med at sætte muren i stand. Oprindelig var der planer om at rejse et gigantisk telt over ruinen. Af økonomiske årsager er den ide dog droppet.

- Vi vil hellere bruge pengene på den egentlige sanering, forklarer Astrid Eggert.

Annonce
Nu har vi brug for tre dage uden regn, for at kunne komme i gang.

Astrid Eggert, Danevirke.

Og det haster. Af den oprindelig mindst 3,6 kilometer lange teglstensmur er der kun omkring 80 meter tilbage. Forklaringen på det er også, at muren blev brug som stenbrud, da Danevirke i løbet af det 13. århundrede mistede sin militære betydning.

Med nedbrydningen af Valdemarsmuren er fortsat lige til nutiden. Frem for alt perioder med regn efterfulgt af frost får muren til at smuldre. Men det slider også på bygningsværket, at de mange gæster på stedet klarer rundt på murens rester.

I forbindelse med saneringen bliver der opført et stort stillads. Herfra foregår arbejdet med sten og mørtel. Herefter bliver muren atter dækket til med presenninger, så mørtlen kan tørre.

Nye teglsten

Projektet handler ikke kun om at sætte murens rester i stand, men også om at forhindre fremtidige skader. Det sker med nye tegl, der bliver brændt specielt til dette formål.

- Planen er at være færdig ved årets udgang, beretter Astrid Eggert.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Støjplagede borgere raser over kampfly som aldrig før: Klager er næsten tredoblet på et år

Kommentar For abonnenter

Mens vi venter på motorvejen

Det er lidt med motorvejene, som det er med vindmøllerne. Vi vil sådan set rigtig gerne have dem, men de skal bare ikke ligge tæt på, hvor vi selv bor. De kritiske røster var klart i overtal, da der tilbage i sommeren 2017 blev sat gang i en offentlig høring af planerne omkring en ny midtjysk motorvej – populært kaldet for Hærvejsmotorvejen. Samme billede er der ved den igangværende høring i forbindelse med VVM-undersøgelsen Tilbage i 2017 var eksempelvis Bække Lokalråd og Bække Borgerforening særdeles klare i mælet i deres høringssvar, hvor én af sætningerne lød således: - Frygten er, at en motorvej - med eller uden afkørselsramper - vil sætte gang i en langsom, men sikker affolkning. Citat slut. Det er ikke noget at sige til, at frygten for en motorvej er til stede. Ikke mindst støjen fra tusindvis af biler, som vil passere forbi, giver anledning til betydelig utryghed hos mange. Dertil kommer også en motorvejs indiskutable indgriben på naturen og miljøet. Argumenterne fra utrygge borgere er ganske forståelige. Men som med meget andet, så er debatten omkring motorveje ikke udelukkende sort eller hvid. Motorvejene kan rent faktisk også bringe noget positivt med sig. Erhvervsudviklingen har ganske mange steder, hvor der er blevet etableret motorveje, vist sig at være positiv. Der er positive eksempler nok – selv inden for vores egen kommune. I Vejen, Brørup og Holsted taler udviklingen i erhvervslivet tæt ved motorvejen sit klart tydelige sprog. Danish Crowns slagteri i Holsted var med sikkerhed ikke blevet placeret i området, havde der ikke været en motorvej Også længere oppe i det midtjyske er der klare fortællinger om, at motorvejen klart kan bringe noget positivt med. I Ikast-Brande Kommune konstateres det, at motorvejene er med til at øge bosætningen og etablering af nye erhvervsvirksomheder. I Silkeborg er der også begejstring. I den midtjyske by er der knap et år efter åbningen af motorvejen for nogle få år siden sat rekord i salget af erhvervsjord. Om hærvejsmotorvejen overhovedet bliver til noget, vil blive afgjort inde på Christiansborg. Men i næste måned – mandag den 16. marts – har Vejdirektoratet inviteret til borgermøde i Vejen. Her vil der blive orienteret om VVM-undersøgelsen og de seks linjeføringer, som er bragt i forslag. To af linjeføringerne vil medføre ganske mange kilometer asfalt gennem Vejen Kommune – og vil også byde på to til- og frakørselsramper dels ved Bække og dels ved Gesten. Hvordan det modtages, må vi se tiden an. Men ud over den forståelige utryghed omkring støj og negativ indvirkning på natur og miljø så vil en ny motorvej også give nogle muligheder. GOD SØNDAG

Annonce