Annonce
Sønderborg

Kæmpe solcellepark er på vej til Nordals

Holm kan blive hjemsted for Sønderjyllands største solcellepark, større end parken, der er rejst ved Tinglev. Arkivfoto: Ludvig Ditmann

Holm: Står det til energiselskabet Better Energy, skal der i løbet af 2018 produceres strøm fra markerne nord for landsbyen Holm på Nordals. Masser af strøm.

Better Energy planlægger en solcellepark på i alt 53 hektar. Her skal rejses 92.500 solcellemoduller med en kapacitet på 30 MW strøm om året. Det er nok til at forsyne 6.500 husstande om året og dobbelt så meget, som samtlige nuværende solceller i hele Sønderborg Kommune producerer tilsammen.

- Målt på kapaciteten bliver det en solcellepark i Danmarks top 10, fortæller Michael Vater, partner i Better Energy, der de seneste år har bygget seks nye solcelleanlæg i Danmark samt overtaget driften af en del allerede eksisterende anlæg.

Peter Rathje, direktør for Project Zero, er begejstret:

- Det vil være godt for Sønderborgs omstilling til at være CO2-neutralt i 2027. For vi kommer ikke uden om, at vi skal have mere energi fra solen, hvis vi skal nå målet, siger han.

Ifølge Peter Rathje vil der kun være fordele ved en solcellepark.

- Her vil ikke være nogen, der kan klage over støj som ved vindmøller på land, konstaterer han.

Annonce

Stor, større, størst

Better Energy opfører i øjeblikket en solcellepark på 51 MW ved Nees i Vestjylland. Den bliver Danmarks tredjestørste, der kan levere energi til 11.000 husstande årligt.I Vandel ved Billund ligger en solcellepark, der årligt producerer 50,4 MW.

Anlægget ved Holm på Nordals bliver på 30 MW.

Solcellepark Tinglev producerer 25 MW.

Solcelleparken ved Danfoss har en kapacitet på 2 MW.

I Sønderborg Kommune findes også solcelleanlæg på sygehuset, på ca. 30 kommunale bygninger, i flere almene boligforeninger og ved fjernvarmeværker. Dertil kommer barmarks-solcelleanlæg på landet.

I høring

Sønderborg Kommune har i et samarbejde med Better Energy udarbejdet et idéoplæg til den store solcellepark. Det er sendt i høring frem til 1. november.

- Vi vil tilpasse anlægget, så det passer bedst muligt ind i landskabet. Vi går efter gode relationer til naboerne, forsikrer Michael Vater.

Det fremgår af oplægget, at solcellerne vil være behandlet med et antireflektorisk glaslag, så de ikke giver generende genskin. Desuden placeres anlægget i det åbne landskab nord for Holm, hvor der i øjeblikket ikke er nogen bebyggelse. Det vil dog komme, for der skal etableres 16 transformere.

Hvis kommunen efter høringsfasen godkender etableringen, skal der udarbejdes både lokalplan og et tillæg til kommuneplanen. Solcelleparken vil derfor først kunne sættes op i løbet af 2018.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce