Annonce
Varde

Kæmpe udbytte da stald og to biler blev brækket op ved landejendom

Indbruddet fandt sted i den østlige del af Varde Kommune. Google Maps

Starup-Tofterup: Det var et udsædvanligt stort udbytte, som kom med fra et indbrud på en landejendom på Hovborgvej øst for Starup-Tofterup - det vil sige den østlige del af Varde Kommune.

Det skete i de små timer mellem lørdag og søndag - fra midnat til klokken 07.30. Der blev blandt andet stjålet fra en stald. Selve stalden var åben, men tyvekosterne var låst inde med en kæde.

Her forsvandt en havetraktor af mærket Husqvarna - knækstyret. Der forsvandt også en benzindrevet buskrydder og en benzindrevet hækklipper. Havetraktoren alene vurderes at være 20.000 kroner værd.

Annonce

Der blev også brækket to biler op. Fra en personbil blev der stjålet en radio med indbygget navigation og fra en varevogn blev der stjålet en skruemaskine med tilhørende batterier. Der fremgår ikke en samlet værdi af tyvekosterne på politiets døgnrapport.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Babyboom lukker populær frisørsalon

Debat

Med lov skal land bygges - eller hvad?

Annonce