Annonce
Udland

Kæmpebrand får militæret til at evakuere australsk turistø

Stringer./Reuters
Militæret er sat ind på dele af den australske turistø Kangaroo Island, hvor en stor brand er ude af kontrol.

De australske myndigheder udsender natten til torsdag dansk tid nye advarsler om brande og evakuerer igen, da ekstrem varme er vendt tilbage.

Efter flere dages køligere vejr er temperaturen igen nået over 40 grader i det sydlige Australien, hvilket har forstærket de mange kæmpestore brande.

På turistøen Kangaroo Island i den sydlige delstat South Australia er militæret sat ind for at evakuere dele af øen. Det skriver det australske medie Nine News.

Indbyggere på øen har fået at vide, at de har fem minutter til at forlade deres hjem af militæret, der torsdag formiddag lokal tid er gået fra dør til dør og har evakueret.

Tæt på byen Parndana midt på øen er en stor brand ude af kontrol og har retning mod byen.

- CFS (brandvæsnet i South Australia, red.) råder folk til ikke at vente på en alarm, da det på det tidspunkt vil være for sent at komme væk, siger brandchef Ian Tanner til 10 News First Adelaide.

- Vejene væk fra byen er åbne lige nu, men de vil snart være for usikre at bruge og kan blive lukket, siger han.

Onsdag var Australiens premierminister, Scott Morrison, på besøg på Kangaroo Island, efter at flere brande har ødelagt en tredjedel af øen.

Her blev Scott Morrison fanget i at sige til lokale beboere, at "heldigvis døde ingen i brandene", indtil en af de lokale måtte afbryde og sige:

- Vi havde to døde.

Brandene på Kangaroo Island har ifølge BBC kostet 25.000 koalaer livet.

I store dele af delstaten Victoria, hvor tusindvis var strandet ved kysterne grundet brandene i sidste uge, har myndighederne forlænget en undtagelsestilstand med 48 timer og bedt borgere om at forlade deres hjem.

Over 12.000 kvadratkilometer land, der svarer til mere end Fyn og Sjælland tilsammen, er brændt ned i delstaten.

På landsplan er 26 personer døde i brandene, og 103.000 kvadratkilometer land er brændt ned. Det svarer til mere end det dobbelte af Danmarks areal.

Victorias premierminister, Daniel Andrews, siger, at vejrsituationen bliver meget slem fredag.

- Vi har aldrig set så mange brande så tidligt på brandsæsonen, siger han torsdag ifølge BBC.

2019 blev Australiens varmeste og tørreste år nogensinde. Det oplyser landets meteorologiske institut natten til torsdag dansk tid i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Annonce
BBC med citater fra Daniel Andrews
Australiens Meteorologiske Institut
Nine News med nyheden
Stringer/Reuters
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

112

21-årig væltede på scooter og ramte bil

Annonce