Annonce
Esbjerg

Kæmpedonation sparker gang i fitnessdrømme i Andrup

Her ses Lene Raadkjær Jørgensen (tv) og Sabine Falkenberg i det kommende fitnessområde på 1. salen i Energien i Andrup. Lene og Sabine deler formandskabet i SAGU. Foto: Per Benny Paulsen
Pengene skal bruges til at etablere foreningsbaseret fitness i Kultur- og Fritidscentret Energien i Andrup.

Esbjerg: Der var stor jubel i Skads Andrup Gymnastik & Ungdomsforening, da de for nylig fik den glædelige meddelelse, at foreningen har fået bevilget 100.000 kroner fra SE’s Vækstpulje.

- Vi skal bruge pengene til vort kommende foreningsbaserede fitnesscenter på 1. salen i Energien, som er færdigbygget, men det er nok urealistisk, at fitnesscentret kommer til at stå færdigt til indvielsen af Energien, oplyser Sabine Falkenberg, som deler formandsskabet i SAGU med Lene Raadkjær Jørgensen.

Indtil videre er det kommende fitnessområde på 68 kvadratmeter helt tomt, så de 100.000 vil blive brugt som et tilskud til maskiner/udstyr, som er budgetteret til at koste omkring 470.000 kroner.

- Vi har søgt DIF’s og DGI’s Foreningspulje om 170.000 kroner til maskinerne, ligesom SAGU selv er indstillet på at bruge 100.000 kroner på den nye aktivitet, fortæller Sabine Falkenberg og Lene Raadkjær Jørgensen.

DIF’s og DGI’s Foreningspulje uddeler hvert år 44 millioner kroner til idrætsforeninger rundt omkring i landet, og får SAGU bevilget det beløb, foreningen har søgt om, vil den være et kæmpeskridt nærmere en åbning af SAGU-fitness.

SAGU skal endvidere låne en del af beløbet til finansieringen hos foreningsfitness Bevæg dig for livet, som er et samarbejde mellem DGI og DIF.

Lene og Sabine fortæller endvidere, at der søndag den 12. januar vil blive holdt en prøvedag i lokalet på 1. salen i Energien, hvor interesserede fra klokken 12.00-15.00 kan prøve CrossGym, Pilates og IndoorCycling (spinning).

Klokken 12.00, 13.00 og 14.00 vil der blive holdt et lille oplæg, hvor SAGU fortæller, hvor langt de er med projektet.

Ved samme lejlighed vil de fremmødte få et tilbud om et års medlemskab.

Energien vil formentlig blive indviet den 21. februar, men datoen ligger altså ikke helt fast.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Indland

Henriette Zobel er død 

Annonce