Annonce
Esbjerg

Kæmpehandel: Lokal griseproducent opkøber gårde ved Bramming

Landmand Aage Lauritzen fra Kalvslund vil kunne udvide produktionen af både smågrise og slagtesvin i kølvandet på udvidelsen med tre ekstra produktionsenheder, som han har opkøbt i forbindelse med salget af den store gård, Lyngbjerggård. Arkivfoto.
Landmand Aage Lauritzen fra Pedersminde ved Kalvslund har opkøbt tre produktionsenheder, som var en del af den kæmpemæssige gård Lyngbjerggård, som blev sat til salg for 133 millioner kroner.

KALVSLUND: Landmand Aage Lauritzen fra Pedersminde ved Kalvslund har været på indkøb og købt både tre ejendomme og cirka 300 hektar landbrugsjord, som hidtil var en del af den kæmpestore svinegård, I/S Lyngbjerggård, som var ejet af Henning Nielsen, fra Darum - kendt som Dallas-Henning. I/S Lyngbjerggård. En gård, som omfattede 16 ejendomme og et samlet areal på 957 hektar jord, som i efteråret blev sat til salg for samlet 133 millioner kroner.

Aage Lauritzen bekræfter, at han har købt en del af Lyngbjergggård.

- Det drejer sig om tre produktionsenheder med seks ejendomme, blandt andet et ældre nedslidt anlæg ved Bramming og en gård nær Kjærgård Landbrugsskole. Udvidelsen betyder, at vi vil kunne komme op på en årlig produktion på 50.000 slagtesvin og op imod 100.000 smågrise, fortæller Aage Lauritzen.

Aage Lauritzen har hidtil med Pedersminde drevet i alt fire gårde med griseproduktion med sammenlagt otte medarbejdere. Med udvidelsen følger yderligere fem-seks medarbejdere, så den samlede medarbejderstab bliver på 13-14 ansatte, oplyser han.

I følge Landbrugsavisen er gården Lyngbjerggård blevet solgt i mindre "bidder".

Annonce

- Udvidelsen betyder, at vi vil kunne komme op på en årlig produktion på 50.000 slagtesvin og op imod 100.000 smågrise

Aage Lauritzen, griseproducent

Tyske investorer

Ejendomsmægler Poul Erik Nielsen fra EDC i Videbæk, som har stået for salget, siger til avisen:

- En tysk investorgruppe, der i forvejen ejer noget jord i Danmark, har købt tre-fire af ejendommene med knap 300 hektar. Investorerne lejer jorden ud til lokale landmænd, og jorden er i dette tilfælde allerede lejet ud, siger Poul Erik Nielsen til avisen.

Han oplyser videre til avisen, at fem lokale landmænd har overtaget en andel på 200 hektar jord inklusive fem af de 16 ejendomme, men den største andel af Lyngbjerggård er blevet solgt til Aage Lauritzen.

Aage Lauritzen oplyser til JydskeVestkysten, at en del af de produktionsenheder han har købt i forbindelse med overtagelsen nu skal renoveres.

- Det er produktionsenheder, som ligger godt i forhold til dem vi havde i forvejen. De rummer stort potentiale for os og passer derfor godt ind i vore fremtidsplaner, siger han.

Ejendomsmægler Poul Erik Nielsen oplyser til Landbrugsavisen, at der var stor interesse for Lyngbjerggård. Han fortæller videre, at gården ikke blev solgt til den udbudte pris, men til en pris i næheden af den. Ejendommen var som nævnt sat til salg for 133 millioner kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

Annonce