Annonce
Tønder

Kæmpeinteresse for lokal motorfestival

Autenciteten er i højsædet, når Rømø Motor Festival løber af stablen. Igen i år sker det over to dage - fredag byder på fest og racecamp i Skærbæk, inden det lørdag går løs på stranden. Arkivfoto: Niklas Majgaard

Der er endnu lang tid til Lakolk genlyder af historiske racerbiler og motorcykler, men allerede nu er interessen for årets Rømø Motor Festival rekordstor.

RØMØ: Sidste sommers racerfestival på Rømø blev mildest talt en bragende succes - så stor, at køen strakte sig tværs over Rømø og helt ind på fastlandet.

Alt tyder på, at interessen for autentisk, historisk strandracing på Rømø er kommet for at blive - i hvert fald er interessen for at ansøge om at stille op til løbet vokset ganske eksplosivt. Ansøgningerne begyndte i begyndelsen af februar at rulle ind, og allerede nu er der med over 110 ansøgninger flere interesserede, end der var til start ved 2018-udgaven.

Det har i sig selv skabt et luksusproblem for arrangørerne af festivalen, for strandens størrelse sætter sine begrænsninger for, hvor mange biler og motorcykler, man kan have til start, forklarer Rømø Motor Festivals pressetalsmand, Steffan Skov:

- Det hele er jo vokset hvert år fra 2016 til 2018, fra 60 og op til de cirka 100, der var til start sidste år. Om vi kan få plads til lidt flere, ved jeg ikke endnu. Det er vigtigt for os, at løbet både er sportsligt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, så alle kan få kørt - og så det er sikkert. Med andre ord skal man ikke forestille sig en Rømø Motor Festival med 200 startende, for det kommer ikke til at ske.

Annonce

Det er vigtigt for os, at løbet både er sportsligt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, så alle kan få kørt - og så det er sikkert. Med andre ord skal man ikke forestille sig en Rømø Motor Festival med 200 startende, for det kommer ikke til at ske.

Steffan Skov, presseansvarlig for Rømø Motor Festival
Strandløbet er for både biler og motorcykler, som alle har det til fælles, at de skal være bygget med gamle, tidstypiske dele. Her er ingen spritny teknologi - alt skal være autentisk. Arkivfoto: Niklas Majgaard

Arbejder på trafikken

Også logistikken er noget, som holdet bag festivalen arbejder hårdt på i øjeblikket, slår Steffan Skov fast. Han er dog ikke helt klar til at løfte sløret for de nye løsninger, som er på vej til årets udgave - men man bestræber sig på at undgå de trafikale problemer, som var en stor udfordring for 2018-udgaven:

- Vi er i dialog med myndighederne om løsninger på det med trafikken. Det er noget, vi arbejder på for tiden, og vi skal nok melde mere ud, når vi kommer tættere på arrangementet til august. Det er helt klart et fokuspunkt for os - og det samme er i øvrigt servicen og faciliteterne for publikum nede på stranden. Der var lige rigeligt langt at gå for at komme på toilet og så videre, så det gør vi også noget ved.

De håbefulde racer- og motorcykelkørere har indtil den 30. april til at ansøge, og herefter vil festivalens tekniske komité finde årets deltagere. Årets udgave af festivalen køres lørdag den 31. august.

Steffan Skov og Rømø Motor Festival oplever en enorm interesse fra deltagerne til årets udgave af Rømø Motor Festival. I løbet af de første to uger har over 110 søgt om et startnummer til årets løb, og det er på alle måder en ny rekord. Arkivfoto: Niklas Majgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce