Annonce
Erhverv

Kæmpeminus: Stålgigant sætter 23,4 millioner til

Der er fyldte ordrebøger hos Valmont SM i Hjordkær, og derfor skal der flere hænder til i produktionen. Arkivfoto: Claus Thorsted
Det var ikke sjovt at være Valmont SM i 2019. I hvert fald var det dyrt. Hjordkær-virksomheden har dog fyldte ordrebøger og er i fuld gang med at ansætte nye medarbejdere.
Annonce

Hjordkær: Den dårlige nyhed: Årsregnskabet udviser et underskud på 23,4 millioner kroner. Den gode nyhed: Ordrebøgerne bugner. Valmont SM A/S i Hjordkær med speciale i stålkonstruktioner til vindmølle- og offshoreindustrien har det svært, men er på vej ud af krisen, det må være læren.

Overskud på mellem 14,6 og 26,8 millioner kroner fra 2015 til 2017 var i 2018 blevet til sølle 41.000 kroner. Og nu et underskud, som ikke er inficeret med corona, da regnskabet er for kalenderåret 2019. Det samlede regnskab for Valmont SM, der i dag er en del af amerikanske Valmont Industries, er endnu ikke offentligt tilgængeligt, men hovedtallene fremgår af en pressemeddelelse fra virksomheden.

- Om end stærkt utilfredsstillende, så er resultatet i tråd med vores forventninger. Det er samme udfordringer som året før, der påvirker resultatet, siger administrerende Jens Holk Nielsen i en pressemeddelelse.

Om end stærkt utilfredsstillende, så er resultatet i tråd med vores forventninger.

Jens Holk Nielsen, administrerende direktør, Valmont SM

Annonce

Asien presser

Han henviser dermed til et pres fra Asien, især Kina, som dumper priserne på stål. Det vanskeliggør konkurrencen, mener man, fordi europæiske virksomheder bliver pålagt cirka 70 procent told på import af kinesiske råmaterialer.

Modsat er færdigvarer fra Asien ikke pålagt den tilsvarende told, og resultatet er, ifølge Valmont SM, at det europæiske marked bliver oversvømmet med færdigvarer produceret i Asien.

- Det er en mekanisme, som er designet til at beskytte europæiske stålvalseværker, men den er indrettet således, at den effektivt tager livet af os producenter, lyder det fra Jens Holk Nielsen, som tilføjer:

- Det slår især igennem inden for tårne og andre komponenter til vind, som i forvejen er et prispresset marked, og hvor materialeandelen udgør en væsentlig del af prisen.

Annonce

Lys forude

Heldigvis er der lys i mørket, da der er stigende bud efter Hjordkær-virksomhedens produkter. Det er ikke mindst to udenlandske ordrer på højspændingsmaster, der skaber grobund for optimisme hos Valmont SM.

- Vi er i den lykkelige situation, at vi har en solid ordrebeholdning, så vi har udsigt til travlhed, siger Jens Holk Nielsen.

Den kommende travlhed betyder også, at der skal flere medarbejdere til i produktionen. Her er det ikke mindst smede, det handler om.

- Jeg vil ikke sige, at vi mangler, men vi vil få et behov, og det er vi gang med at få dækket. Det er der ikke noget usædvanligt i. Det antal medarbejdere, vi har behov for nu, er det antal, vi har reduceret med fra efteråret til foråret, forklarer Jens Holk Nielsen.

De fyldte ordrebøger gør, at troen på, at bedre tider for bundlinjen i 2020 har indfundet sig.

- Vi forventer et bedre resultat i 2020 end i 2019. Med det forbehold, at ingen endnu kender konsekvenserne af corona-epidemien. Men lige nu kan vi glæde os over, at vi kigger ind i en solid ordrebeholdning, siger Jens Holk Nielsen.

Tal fra regnskabet

  • Omsætning: 601,8 millioner kroner (586,0)
  • Årets resultat: -23,4 millioner kroner (0,041)
  • En solvensgrad på 47%
  • Driftsresultatet gav et plus på 842.000 kroner

Tal i parentes er fra 2018-regnskabet.

Kilde: Valmont SM

2019 gav Valmont SM A/S i Hjordkær et underskud på 23,4 millioner kroner, men udsigten for 2020 ser mere lys ud, fordi ordrebeholdningen er stor. Foto: Claus Thorsted
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Trængte hoteller og campingindehaver raser over omstridt overnatningskrav: - Det er for let at snyde

Annonce